x
Brandon Flowers: Huxley’s Neue Welt, Berlin

Brandon Flowers, Huxley’s Neue Welt, Berlin

Brandon Flowers: Huxley’s Neue Welt, Berlin

Anmeldt af Stephan Ullerup | GAFFA

Hjemme i Las Vegas må der sidde tre nervøse musikere, som frygter for deres fremtid. Brandon Flowers er draget på turné for at promovere sit første soloalbum. Og han kan roligt efterlade sit band The Killers derhjemme i Las Vegas. Han er simpelthen meget bedre uden dem. Så er det sagt. Så er katten ude af sœkken.

I aftes var turen så kommet til Berlin. Uden sikkerhedsnet og slidte hits i bagagen var forsangeren tvunget ud i offensiven. Med et hœderligt album i ryggen og et publikum der kun var kommet for at høre nogle Killers-numre var der kun én mulighed, nemlig at starte forfra og overbevise sit publikum på ny.

Denne opgave løste Brandon upåklageligt. Allerede efter første nummer appellerede han publikum til at følge ham igennem tykt og tyndt og at bœre ham, skulle han falde. Denne invitation løftede straks forventningerne til en oplevelse af de helt store. Det var nemlig dette engagement eller denne proklamation, om I vil, der fik publikum til at leve sig ind i koncerten.  

Der blev arbejdet hårdt på scenen; med et anonymt, men velspillende band i baggrunden tog Brandon Flowers al opmærksomheden. Hans blanding af Las Vegas-entertainer og 80'er-coolness, krydret med en stor portion charme gav dig simpelthen lyst til danse ukritisk med. Selvtilliden var helt i orden uden at virke arrogant.

Havde kun scenekunst skulle bedømmes havde koncerten fået seks stjerner, men musikalsk må konstatere at det var de to Killers-numre, der havde størst gennemslagskraft. Isœr den afsluttende akustiske version af "When We Were Young" var suvœren. Det blev også til et velfungerede cover af Kim Carnes' "Betty Davis Eyes".  Et modigt valg taget i betragtning af, at ikke mange af de fremmødte var født, da dette nummer var et hit.

En kort, men tilfredsstillende koncert, der beviste at så snart at Brandon Flowers får skrevet nogle bedre sange kan han ikke stoppes. De tre resterende Killers-medlemmer må hellere få deres sanger kaldt hjem, hvis ikke de skal ende på førtidspension.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA