x
The Kissaway Trail og Figurines : VoxHall, Århus

The Kissaway Trail og Figurines , VoxHall, Århus

The Kissaway Trail og Figurines : VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

The Kissaway Trail og Figurines, to af Danmarks mest roste rockgrupper blandt dette årtusinds debutanter, er draget ud på en fælles Danmarksturné, hvor de spiller fem dobbeltkoncerter i november. GAFFA overværede premieren på VoxHall, som skulle vise sig at blive en lettere dramatisk aften. I begyndelsen gik alt dog glat foran den 2/3 fyldte sal, som denne aften i øvrigt kunne fejre den kulturhistoriske begivenhed J-Dag, hvilket givetvis har haft indflydelse på den opløftede stemning.

The Kissaway Trail *****

Odenseanske The Kissaway Trail udgav i marts deres andet album, "Sleep Mountain", og har allerede givet en del koncerter siden. Det var derfor et rutineret band, der i løbet af deres 55 minutters koncert langt overvejende fokuserede på det nye album. Gruppen lagde blødt ud med balladen "Painter" med Daniel Skjoldmose på stemningsfuld mandolin, det hyperaktive livemedlem Frederik William på to heftige tamburiner - han minder lidt om Brian Jonestown Massacres ustoppelige tamburinspiller Joel Gidon - Hasse Mydtskov på bastante trommer, Rune Pedersen på mere diskret bas og de to sangere Søren Corneliussen og Thomas Fagerlunds dobbeltvokaler i tæt samspil i front, mens de spillede henholdsvis guitar og keyboard.

I næste nummer, "New Year", kom der mere bevægelse og tyngde i musikken med nogle af The Kissaway Trails særkender, de store la-la-kor, den klippefaste Hasse Mydtskovs konstant piskende trommer og de to sangeres tæt forbundne vokaler. Jeg har ærlig talt svært ved at høre forskel på dem, især når de synger op imod et forholdsvis bastant lydbillede, men de fungerer glimrende sammen og lyder begge, som om de er lige ved at boble over med indestængte følelser. Stærkt.

Herpå fulgte "61", et af de bedste numre fra The Kissaway Trails tre år gamle, selvbetitlede debutalbum med en nærmest massiv guitarmur bygget op af både Søren Corneliussen, Thomas Fagerlund og Daniel Skjoldmose og deres lynhurtige, synkrone spil, mens Frederik William hamrede sine tamburiner mod hinanden. Forrygende. Senere fik guitarlyden et mere tåget og drømmende skær i den stemningsfulde, shoegaze-associerende "Friendly Fire", inden vi gik ned i tempo med balladen "Philadelphia". En sang oprindeligt skrevet og fremført af Neil Young, og til en afveksling med Søren Corneliussen alene ved mikrofonen, hvor han næsten - men også kun næsten - var lige så udtryksfuld og skrøbelig som Young himself.

Efter gennembrudshittet, det stærke "Smother + Evil = Hurt", blev det tid til nok et covernummer, Pixies' "Where Is My Mind" i en langsom og ganske fin version. Jeg forventede nu, at Figurines kom ind på scenen, ligesom de gjorde ved The Kissaway Trails koncert på årets Roskilde Festival under denne sang, men det skete ikke. Det skulle da også senere vise sig, at Figurines havde problemer backstage. The Kissaway Trail gjorde det dog udmærket alene, selvom to covernumre i et sæt på under en time måske var i overkanten. Koncerten afsluttede med dette års radiohit "SDP" med effektfuld klokkelyd på keyboardet og en lang, støjende outro, som igen understregede, at The Kissaway Trail absolut er et af de bedre bands på den danske rockscene. Faktisk er de fremragende.

Figurines *****

Med publikum i opløftet stemning var der således lagt op til et brag med Figurines. Imidlertid trak deres koncert kraftigt ud. The Kissaway Trail gik af scenen klokken 22.15, og først lidt i 23 blev lyset slukket, og Figurines-sanger Christian Hjelm trådte frem på scenen. Desværre for at annoncere, at guitarist Claus Salling Johansen havde skåret sig på en ølflaske backstage, og at bandet lige ville se, hvad de kunne gøre - "men vi skulle nok få musik". Senere dukkede Hjelm op igen for at bekendtgøre, at Johansen nu var ved at blive forbundet backstage af tilkaldte læger blandt publikum, og at bandet var lige ved at være klar.

Klokken 23.15 trådte gruppen så endelig ind på scenen til noget nær en heltemodtagelse til den forbundne Claus Salling Johansen. Det var den højre tommeltot, han havde skåret, og det kunne heldigvis hurtigt konstateres, at hans sår eller forbinding ikke havde skadet hans fingerfærdigheder på de seks strenge nævneværdigt.

Det var Figurines' første koncert efter udgivelsen af deres fjerde, selvbetitlede og ganske fremragende album, der udkom i september. Koncertens åbningsnummer var også første sang på dette album, "Hanging From Above", en hurtig, glad popsang, som der er mange af på det nye album. Christian Hjelm var som vanligt yderst velsyngende med sin karakteristiske lyse og lidt nasale vokal som en karakteristisk del af lydbilledet. To meget glade ungersvende på første række havde i øvrigt iført sig hver sin cykelhjelm med påskriften "Christian" og "Hjelm", så tilsyneladende har Figurines-sangeren et par vaskeægte hardcore-fans.

Figurines anno 2010 består officielt kun af tre medlemmer: Christian Hjelm, Claus Salling Johansen og keyboardspiller Jens Ramon, men live er de udvidet med yderligere tre musikere: Bassisten Jens Søgaard, keyboardspilleren Morten Puper og så deres gamle trommeslager Kristian Volden, som er tilbage i bandet for en stund - nu med fuldskæg. Som tidligere Figurines-inkarnationer spillede også denne udgave af bandet glimrende sammen, selvom der altså i højere grad end før er tale om sammenbragte musikere.

Tilstedeværelsen af hele to keyboardspillere gav flotte nuancer til Figurines' sange, især de nye sange og de relativt mange numre fra Figurines' forrige album, "When The Deer Wore Blue". Vi fik dog også et par guitarrockede knaldperler fra det andet album, "Skeleton", i form af "I Remember" og "The Wonder", mens det ellers udmærkede debutalbum, "Shake A Mountain", desværre ikke var repræsenteret på sætlisten. I "Drove You Miles" viste Claus Salling Johansen endvidere, at han stadig kunne spille en gedigen guitarsolo trods sin beskadigede finger.

Et godt stykke inde i koncerten forsvandt hele bandet undtagen Christian Hjelm fra scenen, og Hjelm fremførte derpå "Skeleton"-nummeret "Silver Ponds" alene på akustisk guitar. Det var decideret smukt - både den særegne lyse stemme og det habile guitarspil - og så er det en fremragende sang, som ikke fremstod nævneværdigt underlegen, selvom den blev efterfulgt af Dylan-klassikeren "Oh Sister", stadig med Hjelm alene på scenen.

Herpå kom bandet tilbage og gav os endnu to stærke nye numre, de energiske "Every Week" og "New Colors", inden de sagde tak for i aften.

Det blev dog til tre ekstranumre, hvor det første var et af aftenens højdepunkter. Balladen "We Got Away", med hele tre mand på keyboard (den sidste var den hårdt udfordrede Claus Salling Johansen), var gåsehudsfremkaldende smuk, især i omkvædet, hvor Hjelm sang "The sky split up / Your eyes lit up" med en lille stigning i melodien under ordet "eyes", så sammenfaldet mellem tekst og melodi var total. Det var som at se solen bryde frem bag en mørk sky.

Herpå kom vi ned på jorden igen men den skarptskårne popsang "Lucky To Love", inden Figurines takkede endegyldigt af med "The Air We Breathe" med flotte vokalharmonier i bedste Beach Boys-stil. En fortræffelig afslutning på en glimrende aften, trods benspænd undervejs. Efter fire fortrinlige plader og flere udskiftninger er Figurines stadig i toppen af dansk rock.

 

The Kissaway Trail og Figurines fortsætter deres turné til følgende byer:

06. november - Fermaten, Herning

11. november - Posten, Odense
12. november - Studenterhuset, Aalborg
13. november - Store Vega, København

Billetter kan købes via GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA