x
Teitur og Elou Elan med flere: VoxHall, Århus

Teitur og Elou Elan med flere, VoxHall, Århus

Teitur og Elou Elan med flere: VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

"Let The Dog Drive Home ... For Christmas" var titlen på aftenens Teitur-koncert og dermed en indikation af, at koncerten både fokuserede på Teiturs seneste album "Let The Dog Drive Home", og at det samtidig var en julekoncert. Teitur har nemlig i de senere år givet en stribe julekoncerter, som har bydt på overraskelser og julehygge i stor stil.

Overraskelser var der da også, så snart man trådte ind ad døren. Allerede en halv time før den officielle koncertstart spillede børnepunkbandet Unoderne på den lille scene i VoxHalls bar. Ganske underholdende og velspillet, og en god energi, de unge lømler lagde for dagen.

Elou Elan - fremragende opvarmning på et afbud *****

Herefter gik Teitur ind på den store scene i selskab med selveste julemanden og fortalte lidt om aftenens program. Første band var Elou Elan alias sangerinden og sangskriveren Eva Louise, pianisten Katrine Stochholm (eks-Under Byen, Islets Of Dust), cellisten Benedikte Borum og violinisten Louise Drengsgaard. Gruppen var egentlig kommet med på et afbud fra sygdomsramte Song For Wendy, og jeg havde ærlig talt aldrig hørt om dem før, men sikke da en positiv overraskelse.

Med Eva Louises smukke, meget rene og drømmende stemme, Katrine Stochholms lyriske, impressionistiske klaverspil, de vemodige strygere, de flotte, afdæmpede melodier og de billedrige tekster var Elou Elan en rendyrket fornøjelse, der gentagne gange gav en behagelig rislen ned ad ryggen. Imponerende nok var den næsten fyldte sal fuldstændig stille under de lavmælte sange, når de da ikke brød ud i voldsomme klapsalver mellem sangene.

Forbindelsen mellem Eva Louises sang og Katrine Stochholm på flygelet var næsten telepatisk, og stemningen var meget lig den, man finder hos højkaktuelle Agnes Obel. Og musikalsk befinder Elou Elan sig ikke mange millimeter under Agnes Obels ellers høje niveau. Debutalbummet er på vej og ventes udsendt, inden den gravide Katrine Stochholm nedkommer. De bliver store i 2011!

Herefter var der et kvarters oplæsning ved Brabrands store digter Peter Laugesen. Forbindelsen mellem Teitur og Laugesen er, at denne har skrevet teksten til sangen "Syner" fra det fremragende, desværre lidt oversete H.C. Andersen-hyldestalbum "Andersens Drømme". Laugesen var veloplagt som vanligt, og også her var publikum forbilldeligt lydhøre.

Teitur - jordnær og storslået *****

Efter en lille pause kom Teitur - i elegant brunt jakkesæt - ind på scenen, satte sig bag flygelet og satte i med en af sine allerskønneste sange, balladen "The Singer". En sang, hvor Teitur viste alle sine facetter af sin smukke, lyse og længselsfulde stemme og samtidig viste, at han er en glimrende pianist med sans for få, men velvalgte detaljer i det diskrete, men virkningsfulde spil. Han ramte faktisk så rent, at min sidekvinde måtte fælde en tåre, passende under linjen "people break into tears for reasons I don't know" - og det så ikke indstuderet ud.

Så var tonen i alle betydninger slået an, og Teitur fortsatte i fin stil med endnu en ballade, "All My Mistakes", inden hans band kom på scenen, han selv skiftede til guitar, og der kom en anelse mere tempo og energi i musikken med "Sleeping With The Lights On". Tre fjerdedele af Teiturs band er i øvrigt lige med tre fjerdedele af I Got You On Tape alias guitarist Jacob Funch, bassist Jeppe Skovbakke og trommeslager Rune Kielsgaard. De fik selskab af guitaristen Ned Ferm, der senere også betjente både tværfløjte og tenorsaxofon. Med andre ord en stribe særdeles habile musikere, som meget af tiden dog spillede noget tilbageholdt helt i tråd med de primært afdæmpede sange.

En smule støj og drama fik vi dog i den crescendo-opbyggende "Stormy Weather", helt i overrensstemmelse med titlen, efter at Teitur var kommet med en mindre programerklæring: "Jeg ved godt, at der er mange andre sange, der hedder 'Stormy Weather', men der er plads til en sang mere om det emne - ligesom smør for eksempel." Og når man er en så stor sangskriver som Teitur, så er genbrug tilladt.

Siden fik vi en ganske underholdende anekdote som indledning til "You Never Leave L.A.": Teitur havde for nylig været i Los Angeles og set stjerneskuespilleren John Malkovic på en bar. Det havde egentlig ikke været særlig spændende. Nej, så var der meget mere drama, da Teitur et par gader længere væk så en større samling bortfløjne papegøjer. Samme jordnærhed og uimponerethed prægede hele koncerten, hvor julemanden senere kom forbi for sammen med Teitur at uddele hjemmelavede skumfiduser til publikum. De smagte i øvrigt glimrende.

Inden da havde vi fået en helt ny, smuk sang, "Hopeful", som i øvrigt mindede en smule om John Hartford-klassikeren "Gentle On My Mind", der også er kendt med blandt andre Elvis Presley og Aretha Franklin.

Et af højdepunkterne var Teiturs fremførelse af førnævnte "Syner" med Teitur og hans guitar alene på scenen. Dansk ligger mindst lige så godt i munden på Teitur som engelsk, på trods af - eller måske netop på grund af - hans diskrete færøske accent, og mere dansk fra den kant skal være velkomment. Smukt var det også, da Ned Ferm i klasseballaden "Josephine" kastede sig ud i tværfløjtespil.

Mod slutningen af koncerten kom der en smule mere fart over musikken med "Louis, Louis" og især titelnummeret fra "Let The Dog Drive Home", inden Teitur med alle aftenens musikere på scenen - også Unoderne - leverede en veloplagt udgave af John Lennons udødelige "Happy Christmas (War Is Over)", som Teitur netop har indspillet på julealbummet "Fra Danske Hjerter" med diverse kunstnere under ledelse af Nikolaj Nørlund.

Heldigvis blev det tid til en stribe ekstranumre, hvor Teitur igen brillerede bag flygelet med blandt andet "You Get Me" - for nylig fortolket af selveste Seal på dennes seneste album - inden han satte punktum for en helt igennem fremragende aften bag den akustiske guitar med "I Was Just Thinking". En aften, der ikke fokuserede så voldsomt meget på Teiturs nyeste album, som man måske kunne tro ud af titlen, men det gjorde bestemt ikke noget, da hele hans bagkatalog - som vi kom godt rundt i - er af høj klasse. 

Teitur sluttede koncerten af med de bevingede ord: "Glædelig jul". Tak i lige måde - og på gensyn næste år.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA