x
Esben And The Witch: Loppen, København

Esben And The Witch, Loppen, København

Esben And The Witch: Loppen, København

Anmeldt af Anna Møller | GAFFA

Hype eller ej – det var et overraskende lille publikum, der havde valgt at trodse den ekstreme russiske isvinter og begive sig mod det københavnske spillested Loppen for at bese giraffen i form af Esben and The Witch onsdag. De – i begyndelsen – mange siddende publikummer oppe foran gav nok en dæmper på bandet, der aldrig formåede til fulde at have publikum i et stramt lydligt kvælertag.

Stilhed før stormen
Inden det imidlertid blev tid til uhygge, varmede danske Before the Show op. Det var på mange måder stilhed før stormen, da – den til lejligheden – trelængede gruppe spillede afdæmpet og stemningsfuld indiepop med et begrænset lydbillede, der spiller på følelserne. "Det var rigtig smukt", sagde en pige til dem efter opvarmningen, og det var meget præcist sagt.

Before the Show udgav deres debut i maj 2010 og på sang og guitar er trommeslageren fra Alcoholic Faith Mission, Laurids Smedegaard. Bandet blev opdaget på nettet i 2009 af P3 og bestod onsdag aften af Maya-Maria Stæhr på keyboard, percussion, kor og sampler og Andreas Stæhr på dominerende bas.  

Anderledes uhyggeligt blev det, mens den hypede Brighton-trio Esben and The Witch begyndte at stille op på scenen. To hoveder lavet af glas med lygte indenunder blev placeret yderst på scenekanten på et par taburetter, mens der i baggrunden tårnede et par gamle lanterner op. Stemningen var med andre ord sat til en aften i uhyggens tegn på Loppen, men blev aldrig helt forløst.

Epileptisk dans
Det startede ellers meget lovende for Esben and The Witch, hvis musik er blevet kaldt en blanding af goth, indierock og electronica. En voldsom tung og dybtliggende elektronisk bas forplantede sig fra højttalerne og til publikums ører, og scenen blev fyldt med den røg, der lå tungt blandt tilskuerne gennem resten af koncerten.

På første nummer rungede Rachel Davies' dragende vokal ud omgivet af enormt delay og rumklang, mens Daniel Copeman på guitar dansede febrilsk og epileptisk rundt på strømpefødder. Davies bukkede sammen i stødvise sammentrækninger, og dansen syntes at være både besættende og på grænsen til det besatte.

"Marching Song" fik folk op af stolene og tættere på scenen, og det er da også et af Esben and The Witchs bedste og mest dynamiske numre og desuden førstesinglen fra deres debutalbum, "Violet Cries". Vibrerende electronica blandes med Davies' langtrukne skrig, guitarfladernes støj og vokser til enorme og hypnotiske størrelser.

Blodplettede klude
På "Hexagons IV" slår Davies på den tromme, der står centreret på scenen, og hun får senere hjælp af både Copeman og guitarist og keyboardspiller Thomas Fisher. På hendes trommestik er der bundet, hvad der ligner en blodplettet klud, og den kraft, hun hamrer på trommen med, er effektfuld og voldsom.  

Esben and The Witch laver stærk associativ og billedskabende musik, men det hjælper ikke, når det ikke lykkes at holde både spænding og hypnose, og der er så dramatisk store forskelle mellem deres enorme lydbillede og så de forløsende pauser.

Energien holdes desværre ikke, og det hjælper naturligvis ikke, at publikum både er relativt få og ikke nær så vilde, som de ofte er på Loppen. Publikum overgiver sig kun momentant til den voldsomme lydmur, og de tre briter i Esben and The Witch formår da heller ikke til fulde at holde lytterne i det jerngreb eller kvælertag, som deres uhyggemusik ellers lægger op til. 

Hypen omkring Esben and The Witch stammer især fra britiske medier, der har udråbt trioen til det næste store, men måske er det rygte ikke er noget til Danmark endnu. "Det er første gang, vi spiller i København og første gang, vi er i Danmark", fik Davies som en af de få ting sagt ud til publikum. Derudover var det mest ønsker om mere monitor, der blev ytret i mikrofonen, og måske havde den manglende monitorlyd også indvirkning på trioens optræden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA