x
Southern Gothic Tales: Modern Man

Southern Gothic Tales
Modern Man

Southern Gothic Tales: Modern Man

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 04.04.2011
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Allerede når de første toner fra Fuck Me Up With Words & Wine rammer én, kan det konstateres, at Southern Gothic Tales har arbejdet intenst med at få deres lyd og arrangementer rammet ind, og ned til mindste detalje. Bandet, som har taget deres navn fra en dokumentar om alt-country-legenden Gram Parsons, var på den to år gamle debut et synonym for sangskriver Anders H. Riis. På Modern Man har Southern Gothic Tales haft vokseværk, og er nu et fuldblodsband bestående af guitaristen Brian Mørk (The Fashion), bassisten Moogie Johnson (Our Broken Garden), trommeslageren Stefan Andersen og Anders Riis selv, og det høres straks. The Saints, Fallen Man og Dead Calm Sea er smukke og følsomme hymner, hvor vignetter af cello, klarinet og violiner skaber den dosis mørke, der skal til for at have lidt ondt af sig selv. Modern Man er et fint sammenhægende album, der er herligt befriet fra forgængerens hang til afstikkere. Southern Gothic Tales er lyden af den moderne mand med hang til melankoli. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA