x
Sarah: Hjerteskud

Sarah
Hjerteskud

Sarah: Hjerteskud

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 08.08.2011
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Der er noget meget enkelt ved dette udspil fra X Factor-vinder Sarah. Musikken er holdt i et velkendt dansk pop-rock-greb, som glider ind i historien med lige dele kærlighed til tidlig Anne Linnet og nutidig Rasmus Seebach.

Teksterne er ligefremme, uden poetiske krumspring eller forsøg på elegance. Arrangementer og produktion gennemført i en hverken prangende eller sløset stil. Det er med andre ord et album, som har alle forudsætninger for at være frygtelig kedeligt og anonymt.

Men der er noget, der alligevel holder det oven vande. Til trods for tv-fødsel og dyrkelsen af den noget-så-oprigtige Sarah, så kommer hun faktisk igennem som netop det. Vokalen er opfyldt af en sympatisk udistanceret levering. Og det er højdepunktet på et album, som ikke løfter sig fra, som singlen, at være Okay.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA