x
Black Box Theater: Gnags Teaterkoncert 3.0, Musikteatret Holstebro (premiere)

Black Box Theater, Gnags Teaterkoncert 3.0, Musikteatret Holstebro (premiere)

Black Box Theater: Gnags Teaterkoncert 3.0, Musikteatret Holstebro (premiere)

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Gasolin' var ikke Kim Larsen, Rolling Stones er ikke Mick Jagger, lige så lidt som Gnags nogensinde har været Peter AG Nielsen. Gnags var et musikkollektiv, hvor man lavede musikken sammen. Peter AG er sangeren. Alle Gnags' hundredevis af sange er krediteret Gnags, ikke Peter AG. Gnags har altid handlet om fællesskab, og i det lys er det voldsomt pinligt, at Black Box Theater fremstiller Gnags som Peter AG og Peter AG alene. Jeg hørte sågar en af skuespillerne på tv omtale Gnags som "han".  Det er historie- og respektløst.

Det er i det hele taget et stort problem for Gnags teaterkoncert 3.0, med undertitlen "Danmark," at man ikke frigør sig fra Peter AG's favntag, det virker omklamrende og dumt. Peter AGs ansigt kommer frem på en storskærm med lange monologer mellem sangene, og han fremstår som en slags gammel filosof. AG serverer bestemt filosofiske guldkorn fra storskærmen, men også en større mængde forvrøvlet sludder, som absolut ingen mening giver, med mindre man har røget en stråhat. Peter AG har været kunstnerisk konsulent på projektet, som er instrueret af Steen Koerner, og man må undres over hvorfor.

Fint flow

Teaterkoncerten har en ret flot scenografi, hvor store kasser konstant belyses, så de virker 3D-agtige, og skaber et fint flow i forestillingen. Julie Berthelsen, Clemens, Karl Bille og journalisten fra tv-serien "Borgen", Birgitte Hjort Sørensen, er de syngende skuespillere. Det slipper de hæderligt fra, men ingen af dem er store sangere. Det bærer forestillingen præg af. Musikken er hovedsageligt elektronisk baseret playback, ofte suppleret med et enkelt akustisk instrument som bas, klaver eller harmonika.

Har man, som publikum, forventet størst vægt på den sidste del af ordet teaterkoncert, bliver man skuffet. Der er bestemt fine perioder i forestillingen, men i det store og hele forbliver det lidt en fesen omgang. De seks dansere er derimod en oplevelse at følge og danner som scenografien en fin ramme til musikken.

Rytmehans med kaninører

Der er dog flere højdepunkter i forestillingen, hvor det hele giver mening. Det er ofte under Gnags' ballader, som kræver knapt så meget af sangerne. "Jeg Elsker Dig" og "Et Kys I Solen" med Julie i et sprødt og dugfriskt arrangement er en fornøjelse at lytte til. I "Er Vi I Live Eller Hva'" fungerer Clemens' rap godt, og der sættes med den sang omsider gang i festen. Gnags-klassikere som "Mr. Swing King" og "Rytmehans" fungerer også rigtig fint med Birgitte Hjort Sørensen i front, mens "Burhøns" derimod falder helt til jorden uden det karakteristiske guitarriff, som bærer nummeret.

Det tjener dog Black Box Theater til ære, at man gennem de 21 sange har gravet godt og grundigt i Gnags-kataloget og fundet masser af glemte sange frem. Hvem husker eksempelvis "Ugler I Mosen" fra 1979?

 

Forestillingen spiller til og med 15. oktober. Køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA