x
Lisa Werlinder: Ett minne blått

Lisa Werlinder
Ett minne blått

Lisa Werlinder: Ett minne blått

GAFFA

Album / Amigo / Cosmos Music
Udgivelse D. 06.12.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Svenske Lisa Werlinder er egentlig skuespiller. Kendt for markante filmroller i eksempelvis Per Flys Arven og Bille Augusts En sang for Martin. Og kendt for centraler roller i Mary Stuart og King Lear på Sveriges nationalteater Dramaten.

Men hun er også sanger og sangskriver, og det er som sådan, hun her skal omtales. Ett minne blått er ganske vist hendes pladedebut, men hun begyndte sin kunstneriske karriere med en uddannelse på Musikhögskolan, og derfor er det også naturligt, at hun udsender en plade.

Hun har selv skrevet eller co-skrevet så godt som al materialet på Ett minne blått. Hun optræder selv som den store forløser: Som sangerinden, der har materialet inde under huden. Men… selv om hun helt sikkert både er en habil og sikker singer og songwriter, er det alligevel som om, hun ikke brænder igennem – hverken som det ene eller det andet. Det er især som om, hun som sangerinde forbliver for pæn, for kontrolleret, for tilbageholdt. Og dét gør, at hun ikke en eneste gang på den jazzede plade løfter sig op på en egen hylde.

Ikke desto mindre er Ett minne blått en habil, melankolsk singer-songwriter-plade, som sagtens kan finde et publikum i Norden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA