x
Justin Townes Earle: Pumpehuset, København

Justin Townes Earle, Pumpehuset, København

Justin Townes Earle: Pumpehuset, København

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Aftenens koncert i Pumpehuset er annonceret som Justin Townes Earle med band, men det er alligevel Earle der ene mand indtager scenen, temmelig afslappet klædt for den ellers så stilsikre mand, men nu er det jo heldigvis også en koncert og ikke et modeshow, så det er i sagens natur ret ubetydeligt. Efter de første par numre før han får følgeskab af sit to mand store band, der henholdsvis lægger bas, akustisk guitar og mandolin til lydbilledet. Der er altså, ligesom sidst Earle gæstede Pumpehuset, tale om et udelukkende akustisk set-up.

Selvom Justin Townes Earles seneste udspil, "Nothing's Gonna Change The Way You Feel About Me Now", tager et skridt væk fra den rene countrylyd, som Earle især dyrkede på sine første udspil, og hen imod en mere soulet lyd, så står vi altså stadig på skuldrene af nogle virkelige giganter inden for den amerikanske musiktradition. Således bliver de første par sange dedikeret til henholdsvis Levon Helm og Woody Guthrie. Dertil kommer det efterhånden obligatoriske cover af Lightning Hopkins-nummeret "Automobile Blues" og Replacements-sangen "Can't Hardly Wait", som Earle indspillede på sit "Midnight at The Movies"-album. Earle gør også opmærksom på sin musikalske opdragelse ved at proklamere, at "grunden til at countrymusik er så dårlig som den er i dag, er at musikken har mistet sin forbindelse til blues," og hans "mål er at genoptage den forbindelse".

Til trods for det noget sparsomme band-setup, så er der alligevel rigeligt fylde i lydbilledet, og det tjener godt i de mere up-tempo numre som den nærmest omarrangerede "Harlem River Blues" og "Can't Hardly Wait". Det er dog alligevel de mere stille ballader, der præger aftenens koncert. Justin Townes skriver dem bedre end de fleste, så den udsolgte sal er generelt set meget lydhør. Der skal også spidses ører, hvis man skal fange anekdoterne igennem hans drævende sydstatsaccent.

Justin Townes Earles vilde livsførelse er ikke nogen stor hemmelighed, men derfor er det alligevel underholdende at høre om hans eskapader, som da han som 17-årig flyttede til Chicago, eller bedstemorens helvedesprofetier og så selvfølgelig den evigt tilbagevende historie om Justins forhold til sin far Steve Earle. Sidst Earle gæstede Pumpehuset advarede han sin far om, at der ville blive behandlet en del "daddy-issues" på den nye plade, og som lovet, således er det blevet. Allerede på pladens første sang hedder det "I thought I'd be a better man", men far og søn har til trods for det problematiske forhold også været i stand til at mødes om musikken, og Justin kan fortælle, at han for mange år siden har åbnet for sin far i netop Pumpehuset.

Der kan ikke sættes fingre på meget aftenen igennem, bandet lyder godt, Justin synger fint, og publikum er ovenud begejstrede. En lille anke kunne være at vi henne ved smukke ballade om fortabt kærlighed nummer 15 eller 16 begynder at kede os lidt; adspredelsen i lydbilledet kunne simpelthen godt være lidt større. Koncertens højdepunkter bliver da også, når bandet træder lidt ud af den rolle, som på "Harlem River Blues" eller "Memphis in the Rain", men overordnet set var det en glimrende og til tider ret smuk koncert.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA