x
Dråpe: Dråpe

Dråpe
Dråpe

Dråpe: Dråpe

GAFFA

CD EP / Pad & Pen Records
Udgivelse D. 27.08.2012
Anmeldt af
Rune Schlosser

Norge leverer noget stærkt vanedannende støj i øjeblikket: Oslo-gruppen Maribel, Bergen-kvartetten fra The Megaphonic Thrift og nu også Oslo-kvintetten Dråpe. Gruppen er relativt ny – to år gammel, og de har nu også har fundet vej til danske pladebutikker med deres selvbetitlede debut-ep, der har været ude i Norge i et lille års tid.

Det er er ret heldigt for os, for det er altså noget virkelig god behersket sko-beskuende støjpop, der kommer ud af de fem nordmænd. Selvom Dråpe "kun" er en ep, så formår de alligevel at forevise et musikalsk slægtskab, der opnår et ganske originalt udtryk. Mens The Raveonettes hørte Psychocandy, hørte Dråpe Loveless. Der er et slægtskab i vokalharmonierne, som også er kendetegnende for danskerduoen - blot en mere tilbageholdt af slagsen. Kvinde/mand-klangen giver et ganske fint udtryk, og det står stærkt på åbneren I Would Never. Drømmepoppen kommer for alvor i We Want the World, mens solen skinner på landevejsbaskeren By Heart. Med et lidt kækt udtryk formår Dråpe at give os en musikalsk oplevelse, der stinker af melodiøst potentiale, og som gerne må dukke op med et album snarest, hvor originalitet og lyd er kommet de fem medlemmer et skridt nærmere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA