x
Alison Moyet: The Minutes

Alison Moyet
The Minutes

Alison Moyet: The Minutes

GAFFA

Album / Cooperative Music
Udgivelse D. 06.05.2013
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den engelske sangerinde og sangskriver Alison Moyet har ihærdigt fastholdt sin musikalske retning, siden hun var med til at skrive musikhistorie i de tidlige 80'ere med duoen Yazoo, der var med til at tegne den begyndende elektroniske popscene i England. Yazoo blev en kortvarig affære, men havde et stort hit med Don't Go, og duoens andet medlem Vince Clarke fortsatte i Erasure.

Alison Moyets solokarriere har siden hen bygget på denne begyndelse, og The Minutes er ingen undtagelse. Albummet sejler lidt usikkert rundt mellem de kuldslåede elektroniske sange og større opsatte popsange. Alison Moyet ved ikke helt, om hun skal være trofast mod den noget tunge 80'er-lyd eller forsøge sig med et mere moderne popsnit. Vokalen er stadig kraftfuld og fyldt med en karakteristisk britiske sødme, som er med til at løfte sangene.

The Minutes er derfor et noget overflødigt udspil, fordi Alison Moyet aldrig rigtig har bidt sig fast som sangskriver, og sangene bliver mest af alt til en uforpligtende hyggestund. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA