x
Go Go Berlin : SCC That, Spot Festival

Go Go Berlin , SCC That, Spot Festival

Go Go Berlin : SCC That, Spot Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Hvis man kigger ud over årets Spot-program, er der mange genrer repræsenteret: Alternativ rock, singer-songwriter, elektronika, pop, hiphop, soul, Balkan og meget mere. Én genre glimrer dog næsten ved sit fravær: Den helt klassiske, tidløse rock. Der er dog et par undtagelser, ikke mindst Aarhus-gruppen Go Go Berlin. Bandet har over de sidste par år bygget en solid fanskare op gennem intens turnévirksomhed, og om kort tid udgiver de deres debutalbum på et større pladeselskab.

Go Go Berlins gode rygte havde samlet et pænt stort publikum foran den store SCC That-scene i Scandinavian Congress Center – en scene, der ligesom dens nabo SCC This i øvrigt fungerer fremragende til Spots større koncerter og er en nyskabelse, som forhåbentlig er kommet for at blive. Det var tydeligt, at Go Go Berlin var kommet for at levere en fest, selvom klokken kun var 17.30. Få takter inde i åbningsnummeret "Gimme Your" var de kommet langt ud over scenekanten med deres melodiske og medrivende rock, hvor energiniveauet, spilleglæden og det musikalske håndværk er omvendt proportionale med nytænkningen.

Go Go Berlins musik peger nemlig – i stil med aktuelle, åndsbeslægtede navne som danske The Blue Van og amerikanske Rival Sons – først og fremmest tilbage til 60'ernes og 70'ernes klassiske rock med navne som eksempelvis The Faces, The Doors, Thin Lizzy og Led Zeppelin. Ud over to guitarer, bas og trommer fylder den svampede orgellyd også en del i Go Go Berlins musikalske univers – med bandets navn skrevet med store typer på det hvide orgel. Og så er håret også ren 70'er-stil, mens der tøjmæssigt er dømt læderjakker, stramme jeans og støvler med hæl, og en enkelt vest med bar mave indenunder.

Forsanger Christian Vium har den helt rigtige, tilpas rå og ret lyse stemme, der ligger langt fremme i lydbilledet og gør det let at synge med på gruppens numre, også selvom man ikke måtte kende dem i forvejen. Vium lagde da også mange gange op til fællessang, og publikum tog imod opfordringen, også selvom bandet ikke er i høj rotation på P3 – endnu. Bandmedlemmerne hjalp dem lidt på vejen med hyppige kor, ofte i falset.

Sceneshowet bød på alle tænkelige velafprøvede tricks – eller klichéer, om man vil – fra den store rock'n'roll-grønspættebog: Guitarsolo med wah-wah-pedal, dobbelt, unison guitarsolo fra Christian Wium og bandets anden guitarist Mikkel Gorm, stående på hver sin flightcase i hver side af scenen, guitar spillet på ryggen, Christian Wium, der hoppede op på Anders Søndergaards orgel, hoppede ned til publikum og kastede sin guitar gennem luften ud til en roadie – den blev heldigvis grebet – og som nævnt masser af henvendelser til publikum undervejs.

Lykkeligvis har Go Go Berlin styr på sangskrivningen. Der er ikke langt mellem de iørefaldende omkvæd, og sange som førnævnte "Gimme Your", "Raise Your Head" og den temposkiftende "Shoot the Night" har klart hitpotentiale, og den mere afdæmpede "Darkness" viser, at Go Go Berlin også har styr på deres virkemidler, når tempoet er sat lidt ned. Sidstnævnte sang gav mig visse associationer til Bob Dylan, måske fordi Christian Vium ligesom onkel Bob her sang om "the jokerman".

Klichéerne stod som sagt i kø, men underholdende, velspillet og medrivende var det, og så var det tydeligt, at Go Go Berlin gav alt, hvad de havde i sig for at levere en fest. De er unge, de er talentfulde, og de vil frem i verden. Og at dømme efter koncerten på Spot skal de nok komme det – i nærmeste fremtid.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA