
Dråpe
Canicular Days
Dråpe: Canicular Days
GAFFA
Album / Riot Factory
Udgivelse D. 22.04.2013
Anmeldt af
Rune Schlosser
Efter den noget lovende Dråpe ep, der udkom på dansk jord i 2012, har det været svært ikke at være spændt, når man tænkte på norske Dråpes kommende debutlangspiller. Canicular Days udkommer på det norske Riot Factory label, der i øvrigt også huser danske Scarlet Chives, og ikke mindst højderagerne i Highasakite.
Ærligt talt, så var jeg en kende skuffet, da jeg hørte Canicular Days første gang. Dråpe præsenterede en anden grad af opfindsomhed, variation, melodi, nerve, som debutalbummet kun i nogen grad opretholder. Nogle af skæringerne bliver lidt for forudsigelige i dynamik, struktur og konstruktion. Hike falder desværre helt igennem med et unødigt rodet udtryk. Til gengæld er I Don't Mind et dejligt stykke drømmepop tilsat kontrolleret støjguitar, hvor især de kontrasterende smertestykker står stærkest.
Det (over)tænkte i udtrykket har ikke fordret noget succesfuldt på Canicular Days, der dog retvist skal nævnes som momentvis medrivende. Dråpe forbliver fortsat i kategorien under lovende talenter.