x
Ingrid: Roskilde Festival, Orange Scene

Ingrid, Roskilde Festival, Orange Scene

Ingrid: Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var noget af et sats, at Roskilde havde sat det svenske musikkollektiv Ingrid til at lukke Orange Scene torsdag nat klokken 01. Kollektivet, der blandt andet består af grupperne Peter, Bjorn And John og Miike Snow og solisten Lykke Li, har sammenlagt en lille håndfuld semi-hits på repertoiret, men kun ét rigtig stort et af slagsen – Peter, Bjorn And Johns fløjteørehænger "Young Folks", som hærgede hitlisterne i store dele af verden i 2006. Men var det nok til at holde gang i en fest på den første aften på Roskildes egentlige festivalplads?

Ingrid lagde i hvert fald ud med noget af en overraskelse, nemlig med alle musikerne på scenen – omkring et dusin – iført kapper, der fremførte en akustisk udgave af Joy Division-klassikeren "Love Will Tear Us Apart". Ikke ligefrem noget, der appellerede til at male byen rød, eller blå-gul. Herefter forlod de fleste musikere de skrå brædder, og Peter, Bjorn And John serverede en lille håndfuld af deres egne sange. Det var okay, forholdsvis iørefaldende pop i midt-tempo med et lille alternativt twist, men ikke noget, der for alvor rykkede på pladsen. Krølhårede Amanda Bergman gjorde en bedre figur med et par svensksprogede ballader, som dog nok var lige for indadvendte til det temmelig beskedne publikum.

Senere fik vi et par numre med The Tallest Man On Earth, Coco Morier og Miike Snow, som igen var okay uden at imponere. Miike Snow havde blandt andet omarrangeret deres hit "Paddling Out" til en langsommere og næsten instrumental version, og det trak noget energi ud af sangen. De havde Lykke Li med på et nummer, og senere overtog hun og løftede niveauet noget med sin smukke, smertefulde stemme i et par ballader, som dog igen nok var lidt for afdæmpede til pladsen, der stadig blev tyndere og tyndere besat.

Herefter trak Ingrid en vaskeægte kanin op af hatten i form af Pretenders-sangerinden Chrissie Hynde, der trods sine snart 62 år både sang fremragende og så glimrende ud. Hun lagde ud med at fremføre Pretenders-hittene "I'll Stand By You" og "Don't Get Me Wrong", og så fik den på alle nostalgi-tangenter. Godt, men ikke just noget, der pegede fremad. Det blev dog også til et par nye og ganske fine sange, så det ikke var rent tilbagekig, inden Hynde gav os Rolling Stones-klassikeren "Under My Thumb", som dog virkede malplaceret i sættet. Det er okay med fortolkninger af Pretenders, når sangerinden fra bandet er i huset, men hvorfor synge en god, men fladtrådt klassiker, når man kan bruge tiden på så meget andet?

Oven på den veloplagte Hynde kom Miike Snow og Lykke Li ind og gav os Miike Snows "Animal" i en balladeversion, som var okay, men ikke ligefrem lagde op til party, hvilket originalversionen faktisk i højere grad gør. Lykke Li leverede herpå sin "Get Some" i selskab med Peter, Bjorn And John, og endelig lukkede hele kollektivet ikke overraskende af med Peter, Bjorn And John-storhittet "Young Folks" med masser af fløjten fra de respektive sangere. Nu kom der for alvor gang i publikum, som til gengæld var svundet kraftigt ind, og så var festen ellers slut.

Hele sættet varede næsten to timer, og det kunne med fordel have været skåret ned med mindst en halv time. Der var højdepunkter og døde øjeblikke undervejs, men samlet virkede showet noget ufokuseret og rodet og slet ikke så stramt som eksempelvis DJ Statics all star-show på Arena sidste år. Og det er fint at omarrangere ens egne sange, men hvorfor gøre dem mere afdæmpede, hvis man skal spille på en festival midt om natten? Showet blev i hvert fald ikke den fest, man kunne have håbet på. Måske havde det virket i et telt som Arena, men ikke på Orange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA