x
Andy Stott: Gloria, Roskilde Festival

Andy Stott, Gloria, Roskilde Festival

Andy Stott: Gloria, Roskilde Festival

Anmeldt af Hansen | GAFFA

Lige fra første tone af fungerer det. Stotts sæt starter op med en enkelt wobbly lyd på 1-slagene, der kører en del takter. Og allerede her swinger det bare. Man kan mærke, at der er noget på spil, og at manden er til stede både på scenen og i sin lyd. Derfra bygger han op med solide wonky rytmer og vokalsamples, og vi kommer både igennem growling, soul og popvokaler, før det går over i mere steady fire fjerdedele. Det er det perfekte møde imellem wonky og Basic Channel, og alting går op i enhed, der opløser tid og sted fuldstændigt. Det er ikke eftermiddag i Roskilde, men den sejeste morgenfest i himlen.

På kuplen bag ham ser vi hans hænder, og hvad han laver på sin launchpad, og det er en fornøjelse at se, hvordan han stille og roligt bare ved, hvad han laver og overhovedet ikke bruger store armbevægelser for at understrege det. Musikken får lov til at tale selv, og den taler et tydeligt sprog om storby og sex. Hele tiden bliver vi ført videre, og det er levende uden at at være overfyldt. Man tager sig selv i at tænke "Gid det her bare bliver ved. Og dog, måske finder han på noget endnu federe." Vi var i sikre hænder og havde helt tillid til, at han nok skulle føre os hjem.

Andy Stott laver gode plader, men i skærende kontrast til flere af de andre elektroniske bookinger på festivalen, så var der her tale om en kunstner, der kunne trancendere sine udgivelser og lave en koncert, der ramte. Det er en inkluderende sejhed, og noget af det bedste, undertegnede har set af elektronisk i mange år.

I Roskildes egen beskrivelse står der, at det er dubstep, han laver, og det kan måske have lokket nogle ned, der blev skuffet. Det er meget langt fra dubstep og specielt brostep, og som tidløs elektronisk koncert står den virkelig stærkt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA