x
Bon Homme : Bonzai Scene, Danmarks Grimmeste Festival

Bon Homme , Bonzai Scene, Danmarks Grimmeste Festival

Bon Homme : Bonzai Scene, Danmarks Grimmeste Festival

Anmeldt af Nicoline Steen | GAFFA

På fransk Bon Homme, på dansk den gode mand og i virkeligheden Tomas Høffding. Bon Homme er WhoMadeWho-medlemmet Tomas Høffdings soloprojekt, der ifølge herren selv laver vokaldrevet elektro. Bon Homme solodebuterede med sit selvbetitlede fuldlængde-album i 2010, udgav i år ep'en "Night Tripper" og skulle gerne komme med endnu et udspil til efteråret.

Fuldskæg, skjorte og bowlerhat er de udseendemæssige kodeord for aftenens hovedperson. Tomas Høffding har nemlig en meget specifik karakter, ja nærmest et brand, der hverken er til at tage fejl af, eller kimse ad.

Den foranstående koncert er festivalens næstsidste i rækken, og går, med sit klokkeslæt over tolv, under betegnelsen nattekoncert. Foruden Bon Homme selv har han også medbragt to andre musikanter på scenen: Birk Nevel på trommer og Jenny Rossander, alias Lydmor, på keys. Selv hersker Bone Homme over sin computer, controller-keyboard, synth og selvfølgelig mikrofon.

Optimisten og batteriet

Aftenens første indslag bliver nummeret "The Optimist", der foruden Bon Homme selv udføres af Jenny Rossander, der til dagligt laver emotionel elektropop under navnet Lydmor. Nummeret lægger ud med nogle dryppende elektroniske toner og Lydmors kosmiske og karakteristiske stemme henover, der her minder en del om Kirstine Stubbe Teglbjærgs tid i Blue Foundation. Herefter kommer et taktfast beat, og vi møder Tomas Høffdings dybe vokal for første gang. Sangen starter ud med lidt for høj musik, og for lave mikrofoner, men der rådes hurtigt bod på det, og "The Optimist" kulminerer med sine samplede bål-lyde og 80'er-synth i hvidt lyshav, stroboskoplamper og et tungt technobeat. Det er mig i sandhed en gåde, hvordan dette forrygende nummer ikke er blevet et hit.

"The Battery Inside Your Arm" er titlen på det næste nummer, der starter op med et fint klokkespil og derefter fodrer os med en futurisk sequence-lyd samt udtale af sangtitlen om og om igen. Sidstnævnte skaber en nærmest trancelignende tilstand hos publikum, der så småt er ved at strømme til, dog uden nogen større indlevelse. Måske de lige skal vænne sig til, at der trods den anderledes opsætning er mere tale om en koncert end et show fra en dj? Bon Homme mener i hvert fald selv, at han optræder i et krydsfelt mellem de to, og dette vil jeg også mene er særdeles korrekt . Imidlertid hælder denne aftens opstilling nok, på sin vis, mest til den gængse koncertoplevelse, idet Bon Homme ikke er alene på scenen.

Synthpop, kirkekor og ødipuskomplekser

Herefter skruer Bon Homme op for tempoet i sin vokaldrevede elektromaskine, og vi skydes med nummeret "Endless Summer" ind i en blanding af house og techno, hvor Lydmor er med på korsiden. Tomas kravler i sangens omkvæd ud på scenekanten og forsøger med armbevægelser at spørge publikum, om de ikke vil være med i festen. Det vil de godt, og Tomas beviser, at hans trods det til tider lidt modvillige publikum er aftenens dirigent. Nummeret kulminerer i en tornado af lys og lyd samt en kirkekors-agtig vokal.

De næste fire numre, består blandt andet af to nye sange, hvor det ene er skrevet og produceret i samarbejde med Lydmor. Numrene indeholder alt fra tung bas, der går gennem marv og ben, til harmonika, orgel og triangel-lyde, funk-associationer og en passage, der synges som croon og i a cappella. Alle med eskalationsorienterede og bratte afslutninger eller smukke detaljeorienterede outroer.

Sommernattens næste indslag bliver den overlegne sang "Mother", hvor man, uden at skulle komme ind på Freuds ødipuskompleks, må konkludere, at dette synthpop-nummer er aftenens højdepunkt. Om end ikke for publikum, så i hvert fald for Bon Homme og co. selv. Hvis "Mother" ikke formåede at indtage pladsen som den festgenerator, bandet selv følte den var, så vil Tomas Høffding da gerne komme med et andet forslag: at tylle en kvart falske hvid rom. Og det er præcis, hvad han gør, inden han fortsætter med koncertens sidste nummer. "Could Be Your Daugter" er ligesom "Mother" et nummer fra Bon Hommes debutalbum, og med sin rungende lyd, tunge beats og en vokal, der bevæger sig op i falset, afslutter dette indslag koncerten i et stort tomgangslignende – på den gode måde – syretrip.

Koncertdefinitioner

Efter en oplevelse som denne indtræder diskussionen om, hvad der definerer en koncert, helt uundvigeligt. Hører forudoptagne vokaler, loops og samples til i en live-optræden, og gør det den i så fald mindre live? Dette er, efter undertegnedes mening, ikke vigtigt, når det kommer til Bon Homme. For det fungerer bare, og egentlig er der ikke så meget andet at sige til det. Så må det være op til nogle andre at komme med definitionen af selve koncertformatet. 

Med en uundgåelig inspiration fra mastodonterne i Kraftværk rammer Bon Homme et krydsfelt mellem fortid, nutid og fremtid – både hvad angår musik og live-optræden – og haler, efter min overbevisning, mange indenfor sit felt indenom. Ser man bort fra et par enkelte skønhedsfejl i lyd og teknik, var vi vidner til en koncert, der fremhæver, at mængden og typen af instrumenter ikke altid er opskriften på en fremragende oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA