x
When Saints Go Machine, Turboweekend og Vinnie Who: Trailerpark Festival, Enghaveparken, København

When Saints Go Machine, Turboweekend og Vinnie Who, Trailerpark Festival, Enghaveparken, København

When Saints Go Machine, Turboweekend og Vinnie Who: Trailerpark Festival, Enghaveparken, København

Anmeldt af Charlotte Dons | GAFFA

Lørdag var Trailerparks tredje og sidste dag. Endagsbilletterne var udsolgt, og det føltes som om, der var væsentlig flere mennesker på pladsen lørdag end de andre dage. Men på trods af at tredjedagen også betød tømmermænd for de fleste festivaldeltageres vedkommende, var der fest, som var det alles første dag.

Da klokken blev 21.30, gik When Saints Go Machine på festivalens Royal Stage i en propfyldt og vanvittigt varm hal. Værten Pelle Peter Jensen, der til daglig er dj og radiovært, præsenterede dem som "Danmarks bedste band", og det er en påstand, jeg tilbøjelig til at give ham ret i.

WSGM leverede en times lang og intens koncert med det ene hit efter det andet. Og det er egentlig både overraskende og imponerende, hvor mange hits WSGM har haft, når man tænker på, hvor kompliceret deres musik er. De er en genre for sig, og i lydbilledet er der fokus på detaljer, finurligheder og kontraster. Samtidig er hverken bandet eller lyden crowdpleasende, og dette var heller ikke tilfældet lørdag aften på Trailerpark. Der blev under hele koncerten kælet for detaljerne i den nysgerrige musik, og hvert enkelt bandmedlems kompetencer klædte hinanden godt.

Forsanger Nikolaj Vonsilds vokal var som altid karismatisk, og dens sårbarhed stod i fin kontrast til de tunge trommer, bestyret af Silas Moldenhawer. Trommerne fik langt mere plads live, men gav stadig rum til de musikalske brudstykker og knitrende samples, som de to maskinmestre, Jonas Kenton og Simon Muschinsky, leverede. WSGM var fordybede, koncentrerede og på grænsen til trancelignende tilstande, da de optrådte, hvilket også smittede af på publikum, der velvilligt gav sig hen og lod sig forføre af den afbalancerede og sammensatte musik.

Allerede under det tredje nummer, "Parix" fra "Konkylie"-albummet, smed pigen foran mig T-shirten, og det siger vist lidt om temperaturen til koncerten. Royal Stage kogte i mere end en forstand, og koncerten havde en god blanding af numre fra bandets nyeste og tredje album "Infinity Pool" og ældre klassikere som "Kelly", "Church And Law" og "Mannequin", der også medvirker på det nye album, men udkom på single i 2012. Efter et overvældende, flere minutter langt bifald sluttede de af med "Slave To Take In Your Heaven" og "Love And Respect", hvor bandet viste overskud, kreativitet og musikalske overlegenhed.

Ligeså indadvendte som WSGM kan være i deres udtryk, ligeså udadvendte var Turboweekend, som var næste navn på scenen denne aften. Igen var værten Pelle Peter Jensen på banen med store ord, da aftnens anden kvartet skulle præsenteres. Turboweekend fik titlen som "Danmarks bedste live-band", og igen må jeg give ham ret. Mens WSGM startede blødere ud og byggede koncerten op, gik Turboweekend efter storstilet, energisk stemning fra start. De lagde ud med "Something Or Nothing" og skabte en fest på stedet. Bandet var veloplagte og havde som altid god gennemslagskraft på scenen. Ret hurtigt viste det sig, at der var problemer med keyboardet, men bandet udviste en professionalisme, som man kun kan have lov at håbe på ved tekniske uforudsigeligheder. Her blev bandets udadvendthed sat på prøve, og selvom forsanger Silas Bjerregaard måtte padle – og nok aldrig bliver stand up-komiker – var stemningen forrygende.

Som publikum følte man sig inkluderet i musikken – inviteret til festen så at sige. Turboweekend spillede flere numre, hvor keyboardets eneste lyd var halvkvalt skratten, men de formåede på trods af dette hverken at miste publikum eller stemningen i salen. Da keyboardet langt om længe ville samarbejde, fik manden bag det, Anders Stig Møller, lov at vise sine fremragende færdigheder. Ligesom Pelle Peter Jensen lovede, var Turboweekend rutinerede på livescenen, men hvilede sig aldrig i det, da de igen og igen formåede at vise nærvær, nysgerrighed og en overbevisende optræden.

Det ene hit afløste det andet, og bandet var i kontakt med publikum under hele koncerten. De havde publikum i deres hule hånd, og når de bad om hænder i vejret, hop på stedet eller fællessang, blev det gjort uden den mindste tøven. Turboweekend bevidste, at de kan aktivere publikum på en måde, som mange andre bands aldrig formår. De fire energiske mænd forlod scenen efter en festlig fremførelse af "Into You" fra "Night Shift"-albummet, men festen sluttede ikke her. Efter publikums råben kom Turboweekend tilbage – denne gang i bar overkrop til stor begejstring for den kvindelige del af publikum, der fortsatte deres jublende hujen. Især forsanger Silas Bjerregaard fik temperaturen til at stige med sine energiske dansetrin. Turboweekend leverede "Multiple Voices" som ekstranummer og derefter en lang version af "Just To Get Down", der endte ud i en rave-lignende dansefest. Turboweekend kom langt ud over scenekanten på trods af de tekniske problemer.  

Med cirka tyve minutters forsinkelse fortsatte festen, og Vinnie Who gik på scenen kl. 01.20. De blev præsenteret som Trailerparks husband, idet de har spillet der de sidste fire år. Også de leverede en fest, men med en optræden centreret omkring 80'er-disco, karakteristisk dans og groovy lyd. Bandet, der også åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i år, tiltrak næsten lige så mange mennesker som WSGM og Turboweekend, og for tredje gang på denne lørdag var Royal Stage på kogepunktet med endnu en dansabel koncert. Frontmand Niels Bagge, de smukke korsangerinder og resten af det store orkester leverede, og publikum dansede med til numre som "Remedy" og "How Can I Be Sure". Energien og stemningen nåede dog ikke samme højder som til WSGM og Turboweekend. Måske det skyldtes, at Trailerpark så småt var ved vejs ende, men ikke desto mindre lykkedes det festivalen og de optrædende at skabe en kæmpe fest med tre hovednavne på Royal Stage. Lørdag aften på Trailerpark Festival stod i festens tegn og scene-navnet, Royal Stage, beskrev de optrædendes niveau til perfektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA