x
Kings Of Leon: Mechanical Bull

Kings Of Leon
Mechanical Bull

Kings Of Leon: Mechanical Bull

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 23.09.2013
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Det kan godt være, at Kings Of Leon har skuffet deres stærkt religiøse bagland ved at kaste passionen over djævlens musik, men med seks album på 10 år kan kvartetten i hvert fald ikke klandres for at slække på arbejdsmoral og dedikation. Sommetider må man dog mistænke Followill-klanen for at vægte kvantitet højere end kvalitet, for i tilfældet Mechanical Bull havde det sgu været et stærkere udspil, hvis det var udsendt som en ep.

Første halvdel lægger nemlig medrivende fra land med den ualmindeligt fængende single Supersoaker, den charmerende og møghamrende groovy Rock City og den bidske Don't Matter med en fremdrift som debutens forfriskende knoldesparker-rock. Herefter kommer vi over i det ballade-mode, der på de seneste par udspil har mangedoblet gruppens fanskare, men også har skræmt store dele af de oprindelige fans væk. For er der to ting, rocksnobber ikke kan lide, så er det, når favoritbandet begynder at skrive sange målrettet pigehjerter, og når bands bliver for populære. Men ret skal være ret, for ballader så smukke som Beautiful War hænger ikke ligefrem på træerne.

Men så er det også ved at være det med de rigtigt stærke sange, for fra Temple og frem står den desværre på tilforladelig autopilot. Wait For Me er f.eks. en helt glat omgang rørstrømsk sødsuppe, og en ligegyldighed som Comeback Story bliver ikke ligefrem bedre af, at der læsses et halvt ton klæbrige strygere ud over den. Helt skidt bliver det på Family Tree med lummerbuks-bas og en forceret feel good gospel-vibe så lårtyk, at man nok kan finde mere troværdig soulmusik på gamle Hanne Boel-plader.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA