x
Olly Murs: Store Vega, København

Olly Murs, Store Vega, København

Olly Murs: Store Vega, København

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Det var et vaskeægte teenageidol, der var i byen denne søndag aften. Store Vega var mildt sagt proppet, og en stor del af de tilstedeværende var så unge, at de havde forældrene ventende i foyeren eller (allernådigst) med i salen – helt nede bagerst. Og forventningerne, ja de var med garanti bygget op igennem rigtig lang tid. Ham, de ventede med længsel har igennem de seneste år oplevet et internationalt gennembrud af rang, og efter en aften i Olly Murs' musikalske selskab giver hans succes faktisk ret god mening.

#Olly Murs
Murs er et godt billede på den moderne version af at være et kendt ansigt. Dem, der forstår at bruge de sociale medier på en måde, som aktivt engagerer og involverer deres publikum, og som ikke er bange for, at der bliver taget billeder eller optaget videoer under koncerterne. Det er tværtimod noget, han løbende opfordrer til - han ved, de ser koncerten gennem deres lille mobilskærm, så hvorfor ikke bruge det som et aktiv?

Murs' karriere startede med deltagelse i den britiske version af X Factor i 2009, hvor han endte på en skuffende andenplads. Han fortalte dog åbenhjertigt om det, der føltes som en stort nederlag, og om det der drev ham til at fortsætte alligevel – og så opfordrede han da naturligvis også publikum til lige at tjekke hans audition-version af Stevie Wonders klassiker "Superstition" ud på YouTube, inden han spillede nummeret i Store Vega. Det handler om at skabe opmærksomhed og aktivitet – og den del er han god til.

Ikke stor kunst
Men nok om medier – det er musikken, det handler om. Her havner Murs i et limbo, for på den ene side er hans musik ikke den store kunst. Den byder ikke på de helt store overraskelser rent musikalsk, og det tekstlige univers handler mest af alt om kærlighed. På den anden side er han en dygtig sanger og entertainer, og hans band og korsangere er vildt tjekkede. Den generelle stemning i Murs' musik er glad, let og dansende – og det samme var stemningen i Store Vega.

Det var nemlig ikke kun, når det gjaldt medier, at Murs forstod at inddrage sit publikum. De blev introduceret til retro-dansetrin (en lille stund var det som at være til High School band stand i 50'ernes Amerika), bølgede med armene og besvarede spørgsmål som for eksempel, hvad Murs' mellemnavn er – alt sammen noget, der gjorde, at de følte sig som en del af koncerten. På den konto var aftenens største hit utvivlsomt, da han tog en landsholdstrøje på med påskriften "Murs 84" og lod sig posere til billeder, som han ville glæde sig til at tjekke på, nå ja, Twitter.

Spradebasse til stregen
Og det virker virkelig ægte, alt Murs' fjolleri. Og det virker også, som om det virker efter hensigten, at dømme efter de skrigende piger i salen. Om det er håndkys, fjollede hatte fra fans eller en tilnærmelsesvis seriøs sætning, så skriger de. Alle sange bliver sunget med fuldt kor fra salen - de er der ikke for at opleve noget nyt, men for at se og høre deres idol. Men heldigvis har han noget at komme med.

For Murs er en dygtig sanger. Musikken giver desværre ikke så tit plads til at man kan høre det, men begyndelsen af "One of These Days" – den var lige i skabet. Det samme gjaldt "Right Place Right Time", hvor seriøsiteten dukkede op i hans attitude – hvor spradebassen blev lagt lidt på hylden for at give sig hen til sangen og teksten, og det klædte ham rigtig godt. For det er på nippet til at blive for meget "se mig, jeg er fjollet, og jeg ved, I elsker mig". Der, hvor han er nu, er det vist ikke nødvendigt at fjolle og charmere sig til fans – de er der, og de er vilde med ham.

Shu-bi-duab-bab-bab
Aftenens absolut bedste nummer var "Personal" – her gik det hele op, og her var det ikke så pjattet og skørt, det var bare et regulært velspillet og godt popnummer. Og det leder frem til noget af det måske vigtigste denne aften, for uanset hvad man synes om henholdsvis Murs og musikken, så kommer man ikke uden om, at det er et yderst velspillende band, han har med sig på denne tour. De forstår at give musikken det, den skal have.

Der er masser af lækkert kor og rigtig mange groovy og funky elementer, som giver musikken lidt mere "umpf" og power, end den har på albumversionerne – uanset om det er den retro 50'er-stil eller den mere moderne pop. Samtidig er det tydeligt, at musikerne virkelig hygger sig på scenen, og især samspillet mellem Murs og korsangere var skønt at se og mærke. Det er nok ikke helt forkert at kalde Murs en moderne crooner. Han forstår at charmere sig ind hos folk, men han har også talentet til at bakke det hele op og musik, det er svært ikke at blive revet med af. Det må man tage hatten af for.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA