x
Arcade Fire: Reflektor

Arcade Fire
Reflektor

Arcade Fire: Reflektor

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 28.10.2013
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det er som bekendt ikke ambitioner og store armbevægelser, det skorter på hos Arcade Fire, der denne gang har sat sig for at begå et svimlende storværk og med udgangspunkt i en visse steder mere rytme- og beatorienteret æstetik tage favntag med dobbeltalbum-formatet.

Reflektor er uden tvivl en af årets mest imødesete plader, og forventningerne har således været skudt i vejret. Langt hen ad vejen er resultatet da også fremragende, og bandet har begået en særdeles sitrende størrelse, der formår både at være forankret i et udtryk, der er umiskendeligt er Arcade Fires eget og stikke af i et væld af nye og uventede retninger.

Der er myriader af gode og uventede indfald at finde på Reflektor. Tag bare den forrygende kendis-klagesang, Flashbulb Eyes, hvor James Murphys indsats i producerstolen ikke fornægter sig, og herligt hektiske Here Comes The Night Time, der lugter lidt af et elskovsbarn af The Cures Close To Me og nogle af Talking Heads' mere eksotisk klingende indfald. Også Normal Person med sine stærkt berusende tunge guitarer og det mildest talt medrivende titelnummer er blandt de albummets stærkeste stunder.

Nej, det er ikke store øjeblikke, der mangler på Arcade Fires fjerde langspiller. Alligevel føles umiddelbare You Already Know på en eller anden måde som et befriende pusterum blandt alle de bombastiske, langstrakte og småprætentiøse udfald, der også er til stede på det tøjlesløse album, der i det store hele fremstår som en noget ujævn omgang. For eksempel kunne Pornos monotone og let enerverende synthpop med fordel være udeladt.

Det, der bestemt er en af Arcade Fires store forcer: at de ikke kender til – eller nægter at forholde sig til – begrænsningens kunst, bliver her en svaghed. For selvom Reflektor i mange passager som nævnt er decideret bjergtagende, er spilletiden i flere numrene og albummet i sig selv simpelthen for lang. Kun fire af sangene er under fem minutter lange, og det er de færreste af de øvrige numre, der klarer at udfylde spilletiden uden at tabe pusten og gabe over for meget.

Med en mere fokuseret trimning af numrene og med albummet skåret ned til en enkelt disk kunne her være tale om et hovedværk for Arcade Fire. I stedet er Reflektor et vidnesbyrd om et fremragende band, der ikke formår at holde igen med sine myldrende masser af sprudlende idéer. Og som lytter både kedes og henrykkes man på albummets rutsjebaneridt ­– dog heldigvis mest det sidste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA