x
Baillie Walsh: Springsteen & I

Baillie Walsh
Springsteen & I

Baillie Walsh: Springsteen & I

GAFFA

DVD / Playground Music
Udgivelse D. 29.10.2013
Anmeldt af
Henrik Friis

Tæerkrummende scene med storhulkende mandlig bilist. Hylesjovt koncertklip med Elvis-kopist i fuld Las Vegas-ornat, der næsten må slæbes af scenen. Og tankevækkende ord fra ung akademiker, der tager job som truckdriver og føler, hun får "ok at være, den du er"-accept. Alt sammen på grund af Springsteen og hans musik.

Det er hjemmeoptagelser af den karakter med og af fans verden over – inkl. legende-gadekoncerten fra Strøget i København i 1988 – der splejser Baillie Walsh' dokumentarbillede af The Boss sammen: Stort, småt, vægtigt og knap så vigtigt. I forhold til biograf-udgaven lægger de ekstra dvd-bidrag intet særligt til, men alt er med til at tegne et varmt billede af et idol, hans fanrespekt og hans holdninger.

Og tigger denne film ikke om mange hele gennemspilninger, er der nu god grund til at tage lunser: De sjældne, stærke live-indslag fra især den tidlige karriere, som er en slags motor for fan-klippene, samt bonusdelen fra Hyde Park 2012 med en fremragende akustisk udgave af Thunder Road og fin slutfest med Paul McCartney.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA