x
Kira: Studenterhuset, Aalborg

Kira, Studenterhuset, Aalborg

Kira: Studenterhuset, Aalborg

Anmeldt af Kristian Pedersen | GAFFA

Arkivfoto

Der blev ikke smilet en eneste gang. Det var alvorens time, da en af landets mest karakteristiske stemmer torsdag turdebuterede med sit nye album "When We Are Gentle" under armen. En voksen og moden skive, der kommer i kølvandet på en overvundet kræftsygdom og en titel som nyslået mor. Kira Skov har i hele sin efterhånden lange karriere haft meget på hjerte og skrevet sange fra et levet livs op- og nedture. Men hvor hun for mere end 10 år siden i front for The Kindred Spirits sang om en desperat flugt fra en voldelig eks-mand, er udtrykket nu noget mere melankolsk og yndefuldt, om end stadig hjerteskærende alvor. Et udtryk, der udmærker sig i hele den fem kvarter lange intimkoncert ikke bare på scenen, men i hele rummet.

Studenterhusets store sal er delt midtvejs med plads til blot 120 tilskuere siddende ved runde caféborde. Lokalet er mørklagt og kun oplyst af små fyrfadslys i røde stager. I hjørnet er opstillet en mindre bar med bedstemors falmende lampeskærm med klunker. Selve scenen ligner en kulisse fra Krøniken. Publikum i den fyldte sal spreder sig aldersmæssigt bredt. Kort inden koncertstart kommer en aldrende mand i hvid skjorte ind i salen med en kop kaffe.

Kira og band passer perfekt ind i disse omgivelser. Bandet lægger for med fire nye numre, startende med det meget stille orkestrerede titelnummer, der leder direkte over i den mere basbårne og rockende "In Another Dream", der spilles og leveres overbevisende. Kiras genkendelige hæse vokal sætter sig straks, og med en insisterende fremtoning suger frontkvinden straks publikum til sig. Med sig har hun blandt andre sin mand og medkomponist, Nicolai Munch-Hansen, på bas, Simon Toldam på keyboard og Oliver Hoiness på guitar. Alle drenge, der har været med til at indspille pladen og derfor også oser af at være sammenspillet med deraf følgende plads til at udfolde sig i rige detaljer.

Nok er det naturligt Kiras vokal, der dominerer rummet og numrene, men der er befriende god plads til vekslende signaturer, uanset om de atmosfæriske numre er i den poppede eller rockede afdeling eller er mere til den jazzede, til tider endda bluesede side. Der er så godt som ingen snak imellem numrene, hvilket fastholder den konstante intensitet og nerve. "Hard Rain" fra albummet "The Rail Train, The Meadow, The Freeway & The Shadows" og jazzede "Twin Peaks" tilsat herrekor er blandt højdepunkterne i det kontant afsøgende, udtryksfulde, men samtidig indbydende univers.

Selvom vi genremæssigt favner bredt, bliver vi aldrig afsporet. Selvom hele processen med tekstskrivning, indspilning, udgivelse og nu koncerter for Kiras vedkommende har været utraditionelt hektisk, er intet forhastet. Som hun står der i spottet af en enkelt gul projektør og skiftevis lukker øjnene og stirrer længselsfuldt ud i den mørke sal, suger hun os alle sammen ind til sig. Mens bandet på scenen formår at sætte sig selv og hinanden fri, fastholdes vi i stemningsmæssig skak. Lyttende. Den helt dæmpede "Don't Forget Me" kun tilsat harmonika og klaver lægger koncerten smukt i seng, inden ekstranumrene indledes med "Morgan Serenade", skrevet til hendes egen søn, Morgan.

Med sin mørke, kølige og autentiske dramatik flytter Kira Skov fornemt et flot og helstøbt album ud til et livepublikum og understreger sin unikke position i vores danske musikkatalog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA