x
Magtens Korridorer: Store Vega, København

Magtens Korridorer, Store Vega, København

Magtens Korridorer: Store Vega, København

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Vesterbro er Magtens Korridorers hjem. Det er her, de bor, går på værthuse og kaffebarer. Her, de får inspiration. De elsker Vesterbro – og Vesterbro elsker dem. På min gåtur fra Hovedbanegården hele vejen ned gennem Istedgade gik jeg og tænkte på, hvor meget jeg egentlig glædede mig til at opleve Magtens Korridorer på deres hjemmebane. For det er altid noget specielt at opleve et orkester på egen grund.

De 90 minutter i selskab med det, jeg stadig vil vove påstanden og kalde landets bedste liveband, blev langt mere beskidte, hærgede og ikke mindst uforudsigelige, end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Jeg oplevede sidst aftenens værter sidste efterår på en turné, hvor de kun spillede hits, hvilket var fedt, men også forudsigeligt. Denne lørdag aften på en naturligvis for længst udsolgt hjemmebane havde d'herrer gravet dybt i bankoposen og trukket sange ud, som ikke havde været på scenen i alenlange tider. Dertil vil jeg lige som det sidste i indledningen tilføje, at jeg aldrig til en koncert med et dansk band har oplevet så psykotisk vild en stemning hele vejen igennem. Passion, vildskab, den særlige energi, som udspringer af universets helende kraft – rock'n'roll. Alt spillede simpelthen.

Fra den brølende start med "Blå Løgne" og "Samvittighed" med kaskader af guitarer fra Rasmus Kern og Niklas Schneidermann røg vi hurtigt over i aftenens første mega-højdepunkt, den mørke og stemningsfulde "Skt. Petri Torv", som faktisk er skrevet af det tidligere Sort Sol-medlem Knud Odde. Meget sundt for hjerterytmen, at det hæsblæsende start-tempo blev sænket for en kort stund. Vi fik også flere sange fra dengang, hvor Olsen og company ikke var verdens bedste sangskrivere. Det er de stadig ikke, men det er blevet forbedret med cirka tusind procent, siden sange som "Tro På Det" og "Dine Øjne" kom til verden. Meget sjovt at høre dem live, men så heller ikke mere.

Fællessang en del af magien

Første magiske Magtens-øjeblik kom med "Kom Og Mærk" og "Engle", hvor fællessangen og intensiteten i samspillet mellem bandet og publikum ramte nye højder. Især førstnævnte var fuldstændig magisk, og der blev alle steder sunget, som var det sidste aften på jorden. Skulle det være tilfældet, ville jeg dø lykkelig. En koncert med Magtens Korridorer er som regel møde mellem et band og publikum, hvor intensiteten stiger støt, men søreme om der midtvejs ikke blev plads til en kort akustisk seance, hvor bassist Terkel Møhl og trommeslager Anders Ramhede forlod scenen. Herefter tog Ramus Kern og Niklas Schneidermann over på deres akustiske guitarer, og Johan Olsen sang sig først igennem den vildt smukke "Eventyr For Drømmere", hvor publikum overtog dirigentstokken. Den efterfølgende "Mit Forkullede Lig" vandt derefter lidt, fordi den kom helt uventet.

Resten af aftenen blev overvejende endnu et besøg i et legeland af publikumstræffere. Johan Olsen kastede sig til folkets store fornøjelse ud i et stage dive midt i "Nordhavn Station", og "Picnic (På Kastellet)", "Lorteparforhold" og ikke mindst den vildeste "Pandora", jeg har været vidne til, sluttede det ordinære sæt med et Store Vega i flammer. Mere benzin kom der på bålet i ekstranumrene, hvor Olsen først sang sig igennem "Sara Har...". Herefter holdt han tale for sine venner på Vesterbro og satte så gang i "Milan Allé", hvor samtlige hænder var i vejret. Aftenen sluttede af med endnu en glædelig overraskelse af de store i form af den sjældent spillede "Sidste Omgang", en hilsen til bandets gamle ven, Buff, der døde som 40-årig af alle verdens livsstilssygdomme. En sang, hvor det hele hænger sammen og som samtidig indeholder noget af den fineste lyrik, som findes i bandets katalog.

"Sidste omgang

Gad godt vi sås igen

Hvem skal sidde

I solen udenfor

Sommernætter

De kommer nok igen

Men alting ramler

Og jeg falder frit"

Stor aften på Enghavevej. En af de der aftener, der beviste, hvor healende rock'n'roll kan være, og et kæmpe skulderklap til værterne for virkelig at have rystet posen med sange. Befriende og simpelthen en musikalsk udløsning af dimensioner. Tak for den.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA