x
Korn: Amager Bio, København

Korn, Amager Bio, København

Korn: Amager Bio, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det udsolgte Amager Bio havde ikke solgt ud forgæves, da californiske Korn indtog scenen med en dødsforagt over for alt, hvad man må og ikke må i metal-genren.

Jo, (når man er Korn) må man godt lave mærkelige, synkoperede, dunkle guitartemaer, som var vi ude i en meditativ, sort pause, inden mørkets brutale kræfter blev sluppet løs, og vi kunne synge med på et lystigt nummer som "Dead Bodies Everywhere."

Således opløftet i mødet med massegravens dystre, eftertænksomme stemning, som var en overstået krigsforbrydelse værdig, fortsatte en tour de force (helt ind!) i sindets mørkeste kroge om i "Spike in My Veins".

Det forbløffende var, at det var fandme ikke uhyggeligt! Snarere ligefrem hyggeligt, spændende, fascinerende. Korn tør nemlig blande tingene.

Midt i den sorte metal fanges temaer, som minder om hip-hop og grunge. Styrken var, at koncerten aldrig blev en evigt tonsende lydgrød leveret af folk, som havde glemt at tage deres rigeligt doserede ADHD-medicin.

Personligt var jeg også ret vild med den lille overraskelse, da forsanger Jonathan Davis kom ind på scenen og indledte "Shoots and Ladders" med en lille sækkepibekoncert (!) Det er vist ikke set til en metal-koncert før (i hvert fald har jeg ikke set det tidligere), men det viser, at der sker hele tiden noget uventet, som skaber nærvær og blæser tilløb til tomgang væk.

Selv om bandet har ry for at være indadvendt i koncentrationen over de alt andet end nemme temaer, så var de denne aften helt fremme på kanten og ud over over scenen med al den utæmmelige energi.

En energi, som har givet millionsalg og adgang til tre dyre turbusser udenfor. To Grammy-statuetter har bandet fået siden band-starten i 1993, og 11 album senere har de opbygget en trofast fanskare, som selv i Danmark er hardcore nok til at kunne teksterne.

Med deres 11. album "The Paradigm Shift", der udkom i slutningen af 2013, har bandet lagt en sikker spillestil, som ikke alene kørte på mit eget anlæg hele dagen inden koncerten, men også sad fast lang tid bagefter i kroppen med en stemning af manisk, insisterende spilleglæde, som ikke lod sig kaste væk i stilheden efter stormen.

I et nummer som "Here to Stay" vendes vrangen nærmest ud på musikken, så det rå, upolerede og grænsesøgende nærmest hænger ud over et tungt beat, der holder alt det utæmmelige på plads som et anker i et oprørt hav. Ganske flot.

Og lige efter en (ofte sædvanligvis) ret ligegyldig trommesolo spillet kompetent, men intetsigende af Ray Luzier, kom så aftenens flotteste melodi i "Never Never".

Nu når koncerten var metal i sit udgangspunkt kunne man ind i mellem savne, at de to guitarister, James "Munky" Shaffer og Brian "Head" Welch, fik mere fripas, løsnede op og lagde lidt flere soli, der byggede bandets sange op til en større klimaks end det kollektive og absolut kvalificerede, energiske bulder nåede op på. Men okay, det virkede. Og alle inklusive denne skribent var godt underholdt.

Korn var sidste gang i Danmark ved Copenhell i 2011, og med aftenens koncert vil det være til dumpekarakter på Copenhagen Business School, hvis bandets bagmænd ikke får dem op på en større scene næste gang. Så længe Korn-sækken er fuld af godter, er der mere end rigeligt at dele ud af til endnu flere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA