x
L.O.C.: Tivoli, Plænen, København

L.O.C., Tivoli, Plænen, København

L.O.C.: Tivoli, Plænen, København

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Store Bededag havde velsignet hovedstaden med strålende sol. Den perfekte dag for en Tivoli-tur efterfulgt af fredagsrock. Det var der mange, der havde tænkt, og endnu flere havde tænkt, at det var dejligt, at de så ikke skulle sidde på plænen i regnvejr og vente på deres stjerne. Da undertegnede ankom til den gamle have, var det således som en blandt alt, alt, for mange. Det skulle hurtigt vise sig, at det ville blive en vanskelig opgave at skrive en regulær anmeldelse af denne koncert.

Tivoli må være realistisk…
Fredagsrock er et herligt koncept. En dejlig anledning til at forene god musik med den skønne oase-stemning der er lige der midt i indre by. Af den grund er der også meget stramme regler for netop musikken. Det skal stoppe før midnat, og det må ikke være for højt. Det giver fin mening. Hvad der så ikke giver mening er, at Tivoli vælger at lukke uanede mængder af mennesker ind. Det var et på én gang imponerende og vanvittigt skue at se alle indgange til Tivoli have alenlange køer, og inde i selve haven var stemningen ikke rolig og rar, som den oftest er - nej, den var på flere måder trykket af mennesker, der bevægede sig i én lang pølse i kampen om at få en plads med mulighed for at ane scenen eller bare et glimt af en storskærm.

På den ene side er det rigtigt dejligt, at Tivoli lader så mange komme ind - for på papiret er der så færre, der må gå skuffede hjem. Sandheden er bare, at det nærmest er ubehageligt at være derinde, når der er så pakket (og ja, der var tætpakket! På plænen og hele vejen med til koncerthuset inklusive balkonen, på stierne rundt om plænen, ved Glassalen…overalt). Og det med, at de så ikke sender folk skuffede hjem - det er mere teori end praksis, for her sætter den manglende mulighed for at regulere lydstyrken ind. Det betød derfor, at der reelt set var flere koncerter i gang. Den koncert, som folk kunne høre og være en del af - primært folk på eller omkring plænen - og så den anden koncert, som måske nok flertallet var til, og som mest af alt var bulder-bund og af og til lidt vokal, som blev overdøvet af alle sludrende gæster. Det betød, at rigtig mange gik undervejs, skuffede. Det er ikke ok, Tivoli.

…det må L.O.C. også
L.O.C. derimod må have haft en ret vidunderlig oplevelse, for at se haven transformeret til en myretue på den måde, det må give et godt sug i maven hos selv en erfaren artist. Og det virkede bestemt også til, at L.O.C. og hans band var på toppen. De gik på 22.35 iklædt sorte hoodies og noget der på afstand mindede om en mellemting mellem similiskæg og en halvmaske (sidstnævnte røg dog hurtigt af, og hurra for det, for det gjorde ikke noget godt for L.O.C.'s vokal). Frem til 22.20 havde S!vas til opgave at underholde den fyldte have, og indrømmet - det virkede ikke, som om det var voldsomt populært. Hvad der heller ikke var populært var de 15 minutters ventetid, der så opstod, da de skulle skifte om til hovednavnet - hvorfor var det lige, det tog så lang tid? 

Der er ingen tvivl om at L.O.C. er meget populær. Og han har også noget at have det i, for han har et stærkt repertoire. Igennem de seneste album er lyden blevet mere mørk, emnerne tunge og lyden både dyster og minimalistisk. De numre kan fungere rigtig godt live, men det kræver et helt andet venue. Det kræver som minimum, at der er mulighed for at tilpasse lyden lidt mere efter behov. Samtidig var det også, som om de mange publikummer ikke var kommet for at høre de ellers lækre minimalistiske numre, for det var, når de mere dansevenlige skæringer kom frem, at der virkelig blev jublet. På den måde blev numre som XxxCouture, Frk. Escobar, Helt min egen eller Undskyld taget meget bedre imod end eksempelvis Rødt lys, Tatoveringer & minder eller V.S.S.B.

5 stjerner til L.O.C. og 0 til Tivoli
Det er en sjov modsætning at hive de mørke sider, som L.O.C. leger med i sin musik, ind i haven, hvor det handler om at slippe sit indre barn løs og nyde livet helt uden bekymringer. Det er også fedt, når der er dygtige (danske) artister på scenen - nogle der har noget at byde på, og som forstår at levere det live. L.O.C. er rigtig dygtig live, og hans band ligger tungt og godt på beatet. Som eneste københavner-koncert denne sommer er det også en rigtig god booking, Tivoli har gjort. Og på trods af den lidt (for) sene ankomst og det for venuet lidt vanskelige repertoire, så var L.O.C. utvivlsomt en succes.

Men for at slutte hvor jeg startede, så er dette ikke den nemmeste anmeldelse at skrive. Uanset hvordan jeg gør det, så er det umuligt at skrive noget, der reelt afspejler koncerten, for det sted, man stod, var så altafgørende for oplevelsen. Det må være på tide, at Tivoli strammer op og er realistiske omkring det antal, de lukker ind i forhold til de kapaciteter, de har i forhold til lyd og plads. Der var en stor gruppe, der havde en helt vidunderlig koncert i den nærmest perfekte forsommeraften. Men der var desværre også rigtig mange, der gik mere end skuffede hjem - fordi de ikke kunne høre, hvor god koncerten egentlig var.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA