x
Under Byen og The Portuguese Man Of War: VoxHall, Aarhus

Under Byen og The Portuguese Man Of War, VoxHall, Aarhus

Under Byen og The Portuguese Man Of War: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er fire år siden, Under Byen sidst udgav et studiealbum, og der er tilsyneladende ikke et nyt lige om hjørnet. Alligevel er gruppen taget ud på en Danmarksturné, som skulle vise sig udelukkende at præsentere gammelt materiale – men til gengæld angrebet fra nye vinkler.

Under Byen har været kendt for en del udskiftninger i lineuppen gennem årene, og bandet anno 2014 består af fem medlemmer, det mindste, de har været nede på, siden de udgav det skelsættende debutalbum "Kyst" i 1999. Denne aften sad de ned det meste af aftenen i en halvcirkel – fra venstre for pubilkum: Morten Svenstrup (cello, klarinet), Henriette Sennenvaldt (sang, gulvtam, slagtøj), Nils Grøndahl (violin, effektpedaler), Sara Saxild (bas, effektpedaler) og Anders Stochholm (guitar, stortromme).

Gruppen lagde ud med en lavmælt, langsom og totalt omarrangeret udgave af "Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen", hvor Sara Saxilds både melodiske og forvrængede basgang spillede en fremtrædende rolle, og hvor Henriette Sennenvaldts særegne vokal var usædvanlig let at høre, så man kunne nyde hendes billedrige og meget poetiske tekster. Hun sang ofte tilbageholdt og næsten hviskende, men til gengæld helt tæt på mikrofonen, og under linjen "Det er mig, når vinden kysser under din frakke" var det lige før, man kunne mærke et vindpust nedefra. Siden sidste Under Byen-album er Sennenvaldt uddannet fra Forfatterskolen, og det skal blive spændende at høre, om det har resulteret i et litterært løft af hendes tekster, der i forvejen er i særklasse i dansk musik.

I de senere år er tangentinstrumenterne forsvundet helt ud af Under Byen, hvor de ellers spillede en central rolle på gruppens første tre album, mens der omvendt er skruet op for guitaren, der i de unge år var næsten helt fraværende. Denne aften var trommer og slagtøj også tonet markant ned i forhold til tidligere, hvor gruppen ofte har spillet med to trommeslagere. Nu stod Henriette Sennenvaldt med en gulvtam og lidt slagtøj og Anders Stochholm med en stortromme samt lidt beats på backtrack for alt trommearbejdet, mens Sara Saxilds bas til gengæld var i fokus i store dele af koncerten og fik lov at spille de fleste melodilinjer.

Cellist Morten Svenstrup, violinist Nils Grøndahl og guitarist Anders Stochholm var forholdsvis diskrete, men dog hørbare, de to førstnævnte ofte med karakteristisk plukkende fingerspil, om end de fik lov at folde sig strygende ud i udvalgte mellemspil. Morten Svenstrup havde også klarinetten fremme i "Mission" og "Således", hvilket gav Under Byens særlige akustisk-elektriske univers yderligere smukke nuancer. Som en sjov lille ekstrafeature kravlede et par børn, formodentlig næste generation af Under Byen, flere gange rundt i udkanten af scenen.

Sætlisten bestod af sange fra alle gruppens fire flotte album, "Kyst" (1999), "Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen" (2002), "Samme Stof Som Stof" (2006) og "Alt Er Tabt" (2010), ofte i helt anderledes, afdæmpede og langsomme versioner. Bortset fra et par intense instrumentale mellemstykker og det forvrængende basspil fik vi ingen eksempler på Under Byens mere aggressive og udadvendte sider, som de kendes fra en sang som "Film Og Omvendt", der da også glimrende ved sit fravær. Da koncerten var slut, klappede det forholdsvis beskedne publikum – cirka 200 – begejstret på ekstranummer. Det kom ikke, men bandet gik dog tilbage på scenen og bukkede som ved en teaterforestilling. En anderledes, men i konteksten fin måde at slutte en vellykket, overraskende koncert af på.

Man skulle lige vænne sig til det underspillede udtryk, men efter et par numre var jeg overbevist. Under Byen har valgt at genfortolke sig selv på overraskende vis, men de mange musikalske og tekstmæssige detaljer og musikkens iboende skønhed er bibeholdt. Nu mangler vi bare et nyt album fra gruppen. Statistisk set burde det komme i år, om end manglen på nye sange i sættet antydede, at dette næppe bliver tilfældet. Under alle omstændigheder har Under Byen vist, at de stadig er højst relevante på den danske, ja for den sags skyld internationale musikscene 15 år efter debutalbummet.

Opvarmning: The Portuguese Man of War ****

Inden Under Byen fik vi en halv times opvarmning ved The Portuguese Man of War alias Under Byen-guitarist Anders Stochholm og hans bror Søren. De to havde placeret sig bag et mindre arsenal af keyboards samt en xylofon, og musikken var da også elektronisk, eftertænksom og temmelig minimalistisk popmusik spændt ud mellem melankoli og tilbagelænethed, tilsat en smule ukulele og på en baggrund af elektroniske beats. Vokalerne var en blanding af samplede spoken word-sekvenser og Anders Stochholms sangstemme kørt gennem vocoder og andre effekter. Melodisk og ganske stemningsfuldt, om end uden den særlige magi, der kendetegner Under Byen. Men mindre kan også gøre det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA