x
Analogik: Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Analogik, Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Analogik: Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Anmeldt af Julie Hugsted | GAFFA

Inden koncerten går i gang, bliver der hilst fra scenekanten med et: "Tak skal I have, vi skal lige finde vores instrumenter, så går vi i gang". Denne hilsen byder også på en præsentation af det kommende sæt, der består af både gamle kendinge og numre, der ikke er spillet for offentligheden før. I dagens anledning er der er byttet lidt rundt på rollerne, og nye instrumenter tages i brug, imens andre ikke benyttes under denne koncert.

Koncertens første nummer, det for offentligheden hidtil ukendte "Slow", indledes med sax, tunge beats og en fin synth. Der er en udpræget reggaefeel med jazzet rytmesektion, der sidst i nummeret afløses af en mere Balkanorienteret sound. Disse genreskift er gennemgående i løbet af koncerten, ligesom en struktur på numrene, hvor de forskellige instrumenter skiftes til at spille over det samme tema.

Der skiftes yderligere mellem at lade nummerets tema ligge i for- og baggrund af lydbilledet. Trods de mange instrumenter, elementer og stilarter bliver der skabt et overskueligt lydbillede, der er roligt og indtagende.

Koncertens sæt byder også på en række samples af både instrumental art samt numre med sang. Det fungerer rigtigt godt, og de moderne elementer som samples og synth fungerer godt i en lyd, der ellers kunne have lignet noget, vi kender fra verdensmusik i bredere forstand.

Det musikalske univers bærer præg af en enorm mangfoldighed samt en rolig og chillet feel, der dog aldrig bliver doven, da numrene kræver stor opmærksomhed og kompetence fra alle på scenen.

Der er meget velfungerende kombinationer af instrumenter, gode temposkift og fine skift mellem flere instrumenter, som spiller samtidig, og de mange kompetente soloer i løbet af sættet.

Sættet byder desuden på et enkelt vokalnummer og flere numre med vokale elementer. Sangstemmen fungerer fint og behersker et stort spekter, der spænder fra normal skønsang til dyb rasta-vokal. Det er ikke helt til at afgøre, om der bliver sunget på en kombination af sprog, om der bare er tale om lyde, der lyder godt, og hvad meningen med den ganske uforståelige tekst er.

Det er et meget sammentømret og sammenspillet band, hvor alle er en del af den større enhed, og alle synes lige vigtige for den samlede lyd og udtryk.

Hyggelig publikumskontakt

Pladsen er næsten fyldt, før bandet går på, og det er tydeligt, at mange iblandt publikum har glædet sig til denne koncert. Der bliver skålet, talt til publikum og understreget, hvor meget Analogik har glædet sig til at spille for publikum, og hvor hyggeligt det er at være her. Alle numre efterfølges af en tak, en skål og nogle venlige ord fra scenen, og i første halvdel af sættet præsenteres numrene også.

Publikum danser og virker begejstrede i løbet af hele koncerten, og størst er begejstringen, da bandet spiller et af deres mere kendte numre, "Gypsy Doodle".

Man kan måske indvende, at det hele bliver lidt for roligt og hyggeligt i længden, at den afslappede måde, bandet fra gang til gang aftaler, hvad der skal spilles og en tilsyneladende usikkerhed omkring sættets længde er for uhøjtideligt i forhold til det meget komplekse lydbillede.

Det er nogle spændende numre med mange elementer og variationer, men for det utrænede øre kan det være svært at høre, hvornår et nummer slutter, og hvornår et andet begynder.

Der skal alt i alt lyde en cadeau for en vellykket koncert, der både var musikalsk kompetent og nyskabende og fik publikum med hele vejen uden at gå på kompromis med bandets særegne lyd og stil.

Det er ligeledes imponerende at kunne skabe lydbilleder, der trods en enorm rolighed får folk til at danse. Endelig bør nævnes en kompliment for at have så komplekse opbygninger, instrumentale kombinationer og sammenblandinger af stilarter, der er indbydende og på en eller anden måde kommer til at lyde velkendt og som det mest naturlige i verden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA