Peter Uhrbrand m.fl.: Ken Gudman Prisen 2014, Amager Bio

Peter Uhrbrand m.fl., Ken Gudman Prisen 2014, Amager Bio

Peter Uhrbrand m.fl.: Ken Gudman Prisen 2014, Amager Bio

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det var et privilegium at være til stede. Hele aftenen og natten med, hvor det traditionelle afterparty blev en helt anden affære, end det plejer. For det var jo en spillemændenes mester, der blev fejret af andre spillemænd og dansere. Som ikke var til at stoppe, da de først var gået i gang. Og som allerhelst spillede op til dansen Sønderhoning, altså de melodier og danse, man i de sidste 300 år eller mere har haft som uundværligt livsvilkår i Sønderho, den gamle skipperby på Fanøs sydspids. Og - lærte vi i løbet af en aften, som ikke mindst var en gevaldig tur på skolebænken for nogle af os - er en lokalitet, som er en verdensrejse til forskel fra byen på øens nordspids, Nordby. Afstanden er blot 12 kilometer, men det kunne nærmest være et andet land, hvis det ikke var, fordi man også der kan en dans og musikstil, kaldet Fannik. Den fik vi en del prøver på også, og det var heller ikke så ringe endda.

Lad mig lige introducere Peter Uhrbrand, som den nye bestyrelse af Ken Gudman Prisen med blandt andre The William Blakes havde fået den glimrende idé at betænke i år: spillemanden er født i Vejle og kom til at tage til Fanø for godt 40 år siden. Sådan lige en sviptur over for at besøge de navnkundige spillemænd på øen i Vadehavet. Det blev til et liv på de kanter, som i Uhrbrands tilfælde er den lille flække, Sønderho. Her var nogle fantastiske læremestre, som alle er gået bort, og derfor er tilflytteren med det usædvanlige greb på både violin og tradition blevet bærer af traditionen. Skal du lære Sønderhoning, kommer du simpelthen ikke uden om Peter Uhrbrand.

Folkemusikken har i Danmark gennemgået en eksplosiv udvikling over det sidste årti, og talentmassen blandt unge udøvere er særdeles frodig. Og det var netop, da Uhrbrand stod på scenen med et superhold af de bedste unge, at det hele faldt i hak. Ja, hvor det voksede til svimlende højder. I en grad, så hovedpersonen selv - som veloplagt og smittende havde fortalt og spillet, så det var en fryd - syntes aldeles ramt af den nærmest shamaniske omgang, med en vidunderligt swung, som tog dig med i et ryk. Uhrbrand blev ramt af en sand storm af musikalitet, affyret af virtuose Harald Haugaard på violinen, ledsaget af kapaciteter som Nikolaj Busk på accordeon. Her blev Sønderhoningen et musikalsk væsen, som tog dig med. Alles opmærksomhed samledes hypnotiseret om scenen, hvor de unge løver og deres lærer sprudlede. Det var lærerige minutter, hvor vi fik skåret ud i pap, at vi alle har forbindelserne til indre rigdom, nedfældet af spillemænd og udført af kunstnere, der formidler med hver en tone.

Det blev selvfølgelig meget blandet, som det må være, når 40 års liv med musikken skulle markeres og de mange rum på den lange rejse besøges. Her kom familien ind i billedet, konen fattede violinen og var med, og på et tidspunkt lykkedes det for en gruppe af rigtigt gode venner fra et tableau midt på gulvet at få Uhrbrand selv med ned og ud af rampelyset. Med en partner trådte han lykkeligt dansen, og Amager Bio var for alvor blevet en plet på en ø sydvest for Esbjerg. Ikke just hverdagskost for det selvbevidste amagerkanske spillested.

Der var også mindre overbevisende omgange. Som så mange andre vil Peter Uhrbrand også spille den kradsbørstige folk-rock'n'roll, som sjældent bliver overbevisende. Det blev en underligt stiv affære, men også en enlig svale på denne formidable aftens forløb.

Nej, det var en kæmpefornøjelse at være med til familiefesten blandt folkemusikkens musikere og deres loyale fans. Her kom vi godt rundt om Peter Uhrbrand. Og som Sønderhoning-dansens hvirvlen rundt på gulvet med armene om livet på din partner foldede sig ud, var det som et urelement i min egen kultur kom til syne og blev et vilkår, man ikke ville være foruden.

Nej, next stop Fanø. Med oplevelsen fra en lørdag på Amager som inspiration. Flot program og en dialog mellem sangere og publikum, som varmede og besatte min sjæls sødeste sted.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA