x
Love Shop: Train, Aarhus

Love Shop, Train, Aarhus

Love Shop: Train, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

"Han skal lade være med at evaluere publikum så meget," siger en kvinde til mig hen mod slutningen af Love Shop-koncerten, umiddelbart efter at sanger og sangskriver Jens Unmack – i et venligt tonefald – har udpeget min tilstedeværelse for det næsten fyldte Train. Og ja, der bliver evalueret og kommenteret meget fra scenen denne aften. Musikken, publikum, anmelderen. Her bagefter kan man så evaluere evalueringerne. Ævle-evaluering, om man vil.

Jens Unmack forholder sig flere gange til det faktum, at det talstærke publikum ikke tager helt så entusiastisk mod de nye sange fra det knap to uger gamle album "Kærlighed og Straf" som de gamle klassikere. "Kærlighed og Straf" har ellers fået fremragende anmeldelser – det bliver også kommenteret – og er gået direkte ind på en tredjeplads på den officielle danske albumhitliste netop i dag. Unmack fremstår dog mere selvironisk end aggressiv, og som en erfaren mand med et kvart århundrede på bagen som professionel musiker ved han selvfølgelig godt, at det ofte vilkårene, når man turnerer med et helt nyt album på gaden.

Denne aften er meget, som det plejer ved en Love Shop-koncert, men der er også et par markante nyskabelser. Sceneopsætningen er den vante med et Dannebrog på højkant som et kors bag Thomas Duus' trommesæt med påskriften "LS". Bandbesætningen er den samme som de sidste to år: Unmack og de mangeårige medlemmer Duus og keyboardspiller Mikkel Damgaard samt guitarist Mika Vandborg, der kom til efter Hilmer Hassigs tragiske død i 2008 – det dødsfald, der i øvrigt genstartede bandet efter fem års pause – og bassist Nis Tyrrestrup, som trådte ind i gruppen i 2012 som erstatning for Thomas Risell, der har valgt andre græsgange efter 15 år i bandet. Det nye er ud over de nye sange et par markante rokeringer i sætlisten, som jeg vender tilbage til.

Love Shop åbner med tre nye sange, den omkvædsløse og intensitetsopbyggende førstesingle "I Morgen", "Hugorm" og "Danmark Bye-Bye", som publikum faktisk tager pænt imod. Ikke mindst "Hugorm", det nye albums hurtigste og mest rockede sang, som dog på finurlig vis bliver til en afdæmpet vals i omkvædene. I "Danmark Bye-Bye" spiller Unmack som i mange af de følgende sange akustisk rytmeguitar, en nybygning til Love Shops lyd i de senere år, hvor bandet til gengæld har lagt mundharpen på hylden efter Henrik Halls alt for tidlige bortgang i 2011.

Keyboardet er også kommet til at fylde mere i Love Shop efter bandpausen, formodentlig fordi Mikkel Damgaard har overtaget rollen som producer fra guitaristen Hilmer Hassig, og i den let melankolske "Danmark Bye-Bye" træder Damgaard i karakter i den fiffige outro-tema. Mika Vandborg, hvis avancerede fuldskæg i øvrigt fremstår som arkitekttegnet, gør sig dog også bemærket med både brug af bottleneck, der giver en slide-guitar-lignende lyd, og en e-bow, et lille elektronisk apparat, der får guitarstrengene til at bevæge sig ved elektromagnetiske svingninger, hvilket giver en lyd, som om de blev spillet med en bue. Det hele lyder fremragende, og "Danmark Bye-Bye" kunne lyde som en fremtidig Love Shop-klassiker. Det kan flere af sangene på "Kærlighed og Straf", hvilket Jens Unmack også påpeger med sin blanding af selvironi og selvbevidsthed.

 

Skriver Love Shop sange for dem, der har en kæreste eller dem, der ikke har en kæreste?

"Sommeren Der Aldrig Kom" fra det forrige album "Skandinavisk Lyst" synes at vække genkendelsens glæde hos mange i publikum, og det samme sker for alvor et par numre senere med den 22 år gamle klassiker "Drømmens København". Forinden har Unmack fra scenen svaret på en journalists spørgsmål fra dagen før: Skriver Love Shop sange for dem, der har en kæreste eller dem, der ikke har en kæreste? "Selvfølgelig for dem, der ikke har en kæreste. Det er derfor, vi ikke spiller på Grøn Koncert. Vi er ikke happy, vi er happy sad," siger han ganske præcist med en formodentlig bevidst reference til Tim Buckleys tredje album fra 1969.

For Love Shop er happy sad, de er ikke sad sad. Det er begavet pop/rockmusik med en evigt underløbende strøm af melankoli i tekst og musik, men altid et iørefaldende omkvæd inden for rækkevidde. Helt som eksempelvis The Smiths, som de citerer i flere sange. Unmack selv lever i øvrigt i en kernefamilie med kone og to teenagebørn, modsat evigt misantropiske Morrissey.

Unmacks søn Hector er 18 år og bliver omtalt efter den elektroniske "One Hit Wonder" med en syrlig hilsen til P3 – "han er for gammel til at blive spillet dér, hvis han ellers sang". Hørt – godt, vi har P6 Beat. Et par numre senere får vi den lange og majestætiske "Alle Har En Drøm At Befri" fra 2001-albummet "Anti", en sang, som Love Shop ofte har placeret til sidst i deres koncerter, men som de nu har rykket frem i bussen. Her får Mika Vandborg lejlighed til at spille en lang, smuk og nuancerig guitarsolo, og det samme gælder under debutsinglen og evergreenen "En Nat Bliver Det Sommer", der også er flyttet fra sin vanlige ekstranummer-placering til midt i sættet. Måske to lovligt tidlige klimakser, men omvendt et dejligt brud på forudsigeligheden.

Mellem de to gamle kendinge får vi den nye og afdæmpede "Nede Ved Floden", hvor Unmack tydeligvis ikke er tilfreds med publikums deltagelse under den ellers fine sang – "I kan vist ikke klare en ny sang med så mange vers" (der er ni) – og så hjælper det ikke, at nogen råber på "Pia Larsen" bagefter. Et hit fra 1992-albummet "DK" og en sang, som Unmack har udtrykt sit mishag til ved flere lejligheder – også denne. "Hvis det var vores debutsingle, så stod vi ikke her i dag", siger han og tilføjer, dog med et smil: "Så spillede vi på Grøn Koncert".

Koncertens hovedsæt slutter med en håndfuld sange fra Love Shops to forrige album samt 1997-storhittet "Love Goes On Forever". Under disse numre stiger begejstringen blandt publikum, og det forplanter sig til scenen, hvor Unmack gentagne gange hilser på fans på de første rækker. Det bliver også til tre ekstranumre, først tre gamle hits, "Copenhagen Dreaming", "Bellavista Sol" (som på det nye album har fået fætteren "Bellavista Regn", vi dog bliver snydt for i aften) og "Hun Er Stadigvæk En Lille Pige" til stor begejstring overalt på Train. Og endelig den nye og meget smukke "Den Længste Drøm Er Alt For Kort", som klinger af "Drømmenes København", men desværre – trods den meget poetiske tekst ("Vi gik på line i Manhattans nat / du var højst bange for at blive forladt") ikke rigtigt synes at trænge ind hos publikum, der til gengæld råber på "Kræmmersjæl".

Den får vi ikke – "Vi hedder ikke Kræmmersjæl, vi hedder Love Shop". Lidt en skam, da teksten om gamle idoler, der sælger ud, ikke er mindre aktuel i dag, end da sangen kom ud i 2001. Men Love Shop sælger ikke ud og giver ikke – kun – publikum det, de vil have, og det skal de have tak for. Balladen "Fremmedlegionær" er også fraværende på denne turné for første gang i mange år, og Love Shop synes i det hele taget at have mest fokus på sangene fra efter deres gendannelse i 2009. En periode præget af tabet af først Hilmer Hassig og siden Henrik Hall, men omvendt af indkøringen af Mika Vandborg og opgraderingen af Mikkel Damgaard, som også har været komponist på en række af bandets nyere numre.

Denne nye version af Love Shop har vist sig levedygtig på nu tre album og efterfølgende turnéer (Henrik Hall var grundet sygdom kun sparsomt medvirkende på comebackalbummet "Frelsens Hær"), og trods Unmacks smilende spydigheder var det en fremragende koncert, de leverede på Train. Unmack takkede da også publikum mange gange, og jeg greb mig kun ganske kortvarigt i at savne de stærke musikere Hilmer Hassig og Henrik Hall. De tegnede på fornem vis Love Shop i en årrække, ligesom den nuværende konstellation gør det, og Love Shop har altså formået at tabe hele to kernemedlemmer og alligevel bevare relevansen. Det, der ikke slår én ihjel, gør som bekendt én stærkere, og stærke, det er Love Shop anno 2014. Hvis de ikke allerede havde den, fortjente de en æres-Danish Music Award.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA