x
Raunchy: Copenhell, Pandæmonium

Raunchy, Copenhell, Pandæmonium

Raunchy: Copenhell, Pandæmonium

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg er fan af Raunchy. Det er vigtig for mig at påpege i en hård anmeldelse. Klokken er 20, og undertegnede er på vej væk fra det, der viste sig at være årets Copenhell-koncert med Gojira. Nu skulle vi så over og se den koncert, jeg faktisk havde glædet mig mest til på en fantastisk lørdag, hvor solen stod højt, og humøret endnu højere. 

For mig står Raunchy som et af de bedste og vigtigste metalbands i vores lille land i de sidste 10-15 år. "Wasteland Discoteque" og "Death Pop Romance" var en øjenåbner og min vej ind til metallens krogede afskygninger. Efter en temmelig anonym "Discord Electric" udgav bandet "Vices. Virtues.Visions", som vel nok er et af årets stærkeste metaludgivelser indtil videre. Du kan nok regne ud, at mine forventninger var ret høje omkring koncerten.

Pandæmonium skulle vise sig fra sin ubarmhjertige side i dag. Når man ser et poleret metalband som Raunchy, hvor synths, overstemmer, understemmer og stærke popmelodier er så vigtig en del af universet, så SKAL lyden være lige i øjet. I aftes var den alt andet end det. Man kan mene, hvad man vil om backtrack. Men er det for højt, kan det sammenlignes med en guitar, der ikke stemmer. Og det var for højt. Alt for højt. En anden rigtig uheldig følgevirkning af et for højt backtrack er bevidstheden om, hvor meget, og i det her tilfælde hvor lidt bandet selv gør, og hvor meget af musikken der er forprogrammeret.

Det, jeg elsker ved Raunchys musik er de fantastiske popmelodier, som de på dygtig vis får inkorporeret i deres hårde univers. Jeg elsker det dog mindre, når jeg meget tydeligt kan se, at stort set alle lead-melodier ikke bliver sunget live. Det har ikke noget at gøre med misforstået autenticitet. Det lyder simpelthen ad helvede til når et miks af autotunet vokal møder larmende trommer og en bund, der slet ikke lægger det punch, der er brug for i Raunchys univers. Jeg synes, det er underligt, og bemærkelsesværdigt, at Raunchy op til de her koncerter og sikkert mange flere ikke har opfundet en mere organisk og effektfuld løsning på, hvordan deres musik skal leveres live. For med et bliver de fantastiske melodier, som jeg elsker ved Raunchy, det, jeg hader ved Raunchy live.

Et andet problem ved koncerten er, at bandets ubetinget mest karismatiske person er trommeslager Morten Tilsted. Sanger Mike Semesky er da en flink fyr, men han løber ret hurtigt tør for klichéer at fortælle, og de tre andre står solidt plantet på hver deres plads, som havde de markeret det med gaffatape Jo jo, der bliver da headbanget, men samspillet, spilleglæden og kontakten til publikum er ikke synderlig udtalt eller god under Raunchys korte sæt.

I aften lignede Raunchy ikke de pionerer, jeg betragter dem som, og de ligner bestemt ikke nogle, der vil dø for sagen. Er de offer for en typisk dansk mentalitet, hvor vores velfærds- og fornuftssamfund altid får os til at holde lidt igen? Jeg føler en nødvendighed for at nævne det, fordi det sætter sig på mig og publikum (som i løbet af 20 minutter er blevet tyndet ud betragteligt). Her er den største forskel på Raunchy og for eksempel Asking Alexandria, der på trods af væsentlig mindre talent har væsentlig mere succes.

Det er synd, for Raunchy har skrevet nogle virkelig gode sange. Og når lyden engang imellem er med dem, og Mike Semesky får lov til at skrige igennem, så rammer de et for danske standarder meget højt niveau.

Så kære Raunchy. I får kun 2 stjerner, som måske havde været 3, havde det været en person, der ikke dyrkede jeres musik, eller I havde været et nyt band på vej op. Men I er Raunchy, og jeg har store forventninger til folk, der kan skrive sange, som I gør.

PS: Jeg hader folk, der filmer og tager billeder på deres smartphones under en koncert. Jeg kan slet ikke begynde at forklare, hvor meget jeg hader, når bandmedlemmer tager billeder og filmer på deres telefoner og Gopros, mens de spiller. Hvem er du der for? Dig selv eller de cirka 1000 mennesker, der er kommet for at se dig spille? Hyr en fotograf, hvis du vil blære dig på Facebook.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA