x
The Cardigans: Tinderbox, Rød Scene

The Cardigans, Tinderbox, Rød Scene

The Cardigans: Tinderbox, Rød Scene

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Der er et yderst solidt fremmøde foran Tinderbox' røde scene, da The Cardigans gør klart til at spille op med en solid gang svensk eftermiddagspop foran fadølsdrikkere og selfiestænger. Der lægges ud med en næsten rocket version af "Erase And Rewind", der fremføres med tyngde og så meget plads til bassen, at man skulle tro, de havde ladet sig inspirere af Royal Bloods rockbrag af en koncert kort forinden.

Nina Persson udgør som altid en charmerende skikkelse i front, om end hendes hud er påfaldende glat og skinnende – noget, man ikke kan sige om stemmen, for sangerindens vokal er i den grad blevet mere flosset i kanterne på det seneste. Ikke noget, der nødvendigvis går ud over musikken som sådan – visse steder tilføjer det faktisk lidt klædelig kant, der går godt i spænd med det rockende udtryk, bandet lægger for dagen.

På åbningsnummeret tillægger Persson desværre flere steder stemmen en uklædelig og påtaget vibrato, der mest af alt er et irritationsmoment og får stemmen til at fremstå som det svageste element i et ellers solidt lydbillede.

Det bliver der heldigvis ikke så meget mere af, og koncerten igennem får vi mere rå udgaver af bandets florlette popskæringer. "You're The Storm" kommer sit store omkvæd til trods ikke helt ud over scenekanten, og en buldrende "Holy Love" mister pusten undervejs, mens "Lovefool" lyder som i gamle dage og leveres med gnist og overskud. Også "Communication" rammer rent, "I never really knew how to move you", synger Persson – det lykkes nu meget godt.

"Junk Of The Hearts" rammer søndagsstemningen ret præcist, før der sluttes af på toppen med "My Favourite Game", der efterlader de af os, der ikke allerede er på vej ned for at høre D-A-D med appetit på mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA