x
WhoMadeWho: Roskilde Festival, Arena

WhoMadeWho, Roskilde Festival, Arena

WhoMadeWho: Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Christina Majcher | GAFFA

Af alle de svedbokse, jeg har befundet mig i på denne übervarme sommerdag, er otte meter bagud for jernafskærmningen midt for scenen på Arena kl. 16 alligevel det varmeste. Havde det ikke været tilfældet, og havde lørdag eftermiddag ikke været indsvøbt i en mærkbar fjerdedagsudmattelse, ville den følgende time have udviklet sig til det mest intense dansegulv på hele festivalen.

Den gennemmusikalske trio indtager scenen i muntre tværstriber, indleder med fem minutters smukt murrende flydetoner i dur og holder derfra teltet fanget i et musikalsk og energisk flow, der er imponerende og vidunderligt opløftende. Det er lige, så jeg mærker en intens lettelse, en stærk følelse af "ENDELIG!", da de glider direkte fra den smukke "Dreams" over i "Inside World" med et Depeche mode-agtigt drive. Endelig! Vi er i kompetente musikalske hænder her. Ingen unødvendige pauser. Det her bliver tydeligvis rent flow.

Og det gør det. Ingen matte tøvende pauser, ingen fald i musikalsk koncentration, men en stadigt eskalerende, perfekt opbygget intensivering af energien, der eksploderer første gang 34 minutter inde i koncerten, hvor det sorte bagtæppe med minimalt stregmønster falder og afslører et bigband foran 12 hvidt lysende projektører. Whohoooo! Så er vi klar til "Ember"! - og den første taktfaste jubelklap fra publikum.

Resten af koncerten får mig skiftevis til at tænke på Depeche Mode (i en opløftet dur-version) og Talking Heads med et skvæt af Crowded Houseagtig, tostemmig sommer-og-højt-til-himlen-stemning. Og pludselig lidt Pink Floyd, i overgangen til det sidste nummer, en mindeværdig og balstyrisk festlig version af "Two Feet Off The Ground", der synes at blive ved med at folde sig festligere og festligere (og FESTLIGERE!!!) ud på scenen og videre ud i teltet til kogende højder. Sikke en afslutning! - før det eneste ("og kun ene!") ekstranummer.

WhoMadeWhos eftermiddagspræstation på Arena er uden konkurrence den mest medrivende og helstøbte koncert, jeg endnu har oplevet på dette års festival. Whohooo igen, og bravo! Et tværstribet pletskud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA