Når midaldrende mænd græder – og samtidig danser

Der er mange gode dansksprogede sangere og sangskrivere i disse år, men det er de færreste, der samtidig kan at holde lytterne og koncertgængerne nærmest konstant på dansegulvet. Tomas Høffding er en af dem.

Efter 15 år med international succes i trioen WhoMadeWho udgav bandets bassist og ene sanger Tomas Høffding i 2021 et vellykket, dansksproget soloalbum, og det fik i februar en opfølger. Nu er han draget på turné med solosangene, og torsdag aften står han på scenen i et næsten fyldt Radar i Aarhus med sit eget band bestående af guitaristen og keyboardspilleren Una Skott, trommeslageren Birk Nevel og de tre korsangere Signe Eggert, Miriam Villekjær Lassen og Simone Tang. Og med sig selv på både sang, akustisk guitar, el-bas, keyboard, elektronik og til tider mundharpe.

Høffding, klædt helt i hvidt og iført solbriller, lægger ud med åbningssangen ”Stille sofa øjne lukket” fra sit aktuelle album med den meget sigende titel Tro, håb, angst og kærlighed. En tænksom sang med et dansabelt, steady beat fra Birk Nevels elektriske trommer, og så er stemningen sat. Den fortsætter i ”Mosaikker”, hvor solbrillerne kommer af, og som blandt andet indeholder linjerne ”Det er årtiet, hvor det ramler / Hvor vi går til psykolog”. En herlig aftabuisering af at have ondt i psyken, og til afveksling kommer det ikke fra en repræsentant for Generation Z, men fra en mand langt oppe i 40’erne. Som man sang i 70’erne: Vi voksne kan også være bange.

Lidt firkantet sagt kunne man beskrive Tomas Høffdings nye album som et diskosvar på Søren Huss’ Midtlivsvisen med sange om at være, ja, midt i livet, med de glæder og udfordringer, det indebærer. Balladen ”Midsommer i Sverige” handler om et parforhold, der er sandet til i rutiner, mens vi senere får en decideret (dog ikke selvbiografisk) skilsmissesang i ”Sindssygt fucking ondt”, hvor beatet og bassen pumper igen. Både musikerne og koret er placeret på hver deres podie, og de spiller og synger da også fortrinligt, så de fortjener både at kunne ses og høres. Una Skott står for mange af de iørefaldende guitarfigurer og bidrager dermed til, at den gode melodi aldrig er langt væk. Tomas Høffding er også ganske velsyngende i front, og heldigvis kan man høre hans velskrevne tekster. En gang imellem går han uproblematisk op i falset, som på ”Ikke en anden”.

”Månesyg” er en af aftenens mere tempofyldte sange, men rummer også en kort a cappella-passage midtvejs, hvor publikum imponerende viser sig at være helt stille. Det siger lidt om, hvor godt Høffding har fat i dem.

Mellem sangene får vi nogle til tider lange, men ikke for lange præsentationer, og flere gange siger Høffding, at han er meget nervøs, selvom han ikke fremstår sådan. Måske skyldes det, at hans svigermor er til stede – hun bliver nævnt adskillige gange.

I ekstranummeret ”Sommerfugl, bombeskjul” er Høffding helt alene på scenen med sin akustiske guitar, og det er et højdepunkt, da han går ned blandt publikum og får salens fulde lydhørhed uden mikrofon. I ”Ringede til Johannes” kommer opvarmningsnavnet Knægt ind og spiller en intens trompetsolo, hvilket også er en af aftenens stjernestunder. Vi slutter med gang i den med ”Mine venner”, en hyldest til de lange, dybe venskaber og en sang, der begynder stille, men midtvejs bliver til en regulær diskobanger. En stærk slutning på en bundsolid aften, hvor Høffdings mangeårige sceneerfaring er tydelig – han ved, hvad han skal gøre for at fastholde publikums opmærksomhed. Ikke alle sange giver måske decideret gåsehud eller svedeture på dansegulvet, men bundniveauet er højt, og som sagt har Høffding næsten en niche for sig selv på den danske scene. Og der er godt at være.

Opvarmning: Knægt ****

Inden Tomas Høffding får vi fem sange fra sanger og sangskriver Malte Nordtorp Pedersen, bedre kendt som Knægt, der netop har udsendt sit fine debutalbum Månen danser pænest. Knægt stiller op alene med en fingerspillet elektrisk guitar, sin vidtfavnende stemme og sine melodiske velskrevne sange, hvor man heldigvis også tydeligt kan høre teksterne. ”Hvor er min mobil/Hvor sker der noget?/Jeg sidder bare derhjemme og skider for åben dør”, lyder det sigende i den iørefaldende ”Pjerrot i Hong Kong”, og på en anden sang får vi en flot trompetintro spillet af ham selv. En meget vellykket smagsprøve, som i den grad giver lyst til at opleve Knægt live med et helt band. Måske en dag bliver Knægt konge.

Tomas Høffdings turné fortsætter til:
17. marts: Posten, Odense (support: Knægt)
18. marts: Lille Vega, København (support: Tjida)

Tomas Høffding-sætliste:

Stille sofa øjne lukket
Mosaikker
Darupvej 109 (et liv, hvor alt kan og vil ske)
Midsommer i Sverige
Farligt
Sammen på mig
Intet holdt tilbage
Månesyg
Sindssygt fucking ondt
Ikke være en anden
Liv & død
Smukkere
Kaster alt det jeg var ind i bålet
Ekstra:
Sommerfugl, bombeskjul
Ringede til Johannes
Mine venner

Knægt-sætliste:
Made in Tunesia
Radio Silence
Forfra
Togene
Pjerrot i Hongkong