x
Ida Wenøe: Time of Ghosts

Ida Wenøe
Time of Ghosts

Ida Wenøe: Time of Ghosts

GAFFA

Album / Songcrafter Music
Udgivelse D. 04.09.2015
Anmeldt af
Espen Strunk

Sidste år valgte Ida Wenøe at forlade sit i øvrigt veletablerede band Boho Dancer for at prøve kræfter med en solokarriere og udsendte sidste sommer den nye sang Death Wish (of Nicolas Urfe). Nu er den sødmefulde sangerinde så klar med et et helt album, hvor førnævnte track får selskab af yderligere ti nye, engelsksprogede sange.

Selve sangskrivningen er udmærket, uden på noget tidspunkt at blive uforglemmelig, og hvad angår den musikalske side af sagen, giver det god mening, når Wenøe i forbindelse med udgivelsen har udtalt, at hun sigter direkte mod det ikke helt ringe, britiske marked for folk(e)musik med præfixet neo- eller alternativ.

Der er kælet for det organiske, intime udtryk i produktionen, hvor åndedragene høres, og Wenøe selv har spillet mange af instrumenterne. Netop "alternativ" er dog måske et lovligt stort ord her, hvor man trods alt indimellem skal lytte temmelig godt efter for at høre Wenøes stærkt personligt profilerede bidrag til den blankslidte, bekendelseslitterære singer/songwriter-skabelon.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA