Albumanmeldelse

Ibrahim Ferrer: Ay, Candelá

Sala Santa Cecilia - Fennesz Sakamoto

Ibrahim Ferrer

Ay, Candelá

Samling af indspilninger med gruppen Los Bocucos overvejende fra 1960'erne

Der har tidligere været udsendt inspilninger fra Ibrahim Ferrers indtil sluthalvfemserne totalt glemte karriere som sonero for orkestre som Los Bocucos. Her er en samling, der yder den glimrende sanger rimelig retfærdighed, om end fans ikke skal vente sig den samme feinschmecker-lyd, som fandtes på de plader, han lavede i slutningen af sit liv. Dertil var producer Nick Gold og hans tekniker Jerry Boys, samt kapaciteter som bassisten Cachaito, bare for suveræne. Men mindre kan vel også gøre det.
Det, man får her, er nemlig gedigen són med en skare musikere, der virkelig spiller godt, og albummet er af ret høj klasse, når man lige ser bort fra lyden. Orkestret er rigtig godt, og sangeren er i absolut god form, med den karakteristiske hæse tenor med den tilbagelænede stil, der med det samme fremmaner hans bløde og venlige kontrafej komplet med sixpence på nethinden. Det var i sandhed en mand, der kom forbi og oplyste rigtig mange hjerter i de sidste otte år af et liv, der ikke altid var lige let.
Og ud over den berømte signatursang, der også er albummets titel, er der en række andre klassikere, og så knalder jeg altså pænt ud over trompetisten, der godt kunne lyde som en Arturo Sandoval, og den rullende rytmegruppe, over hvilken Ferrer svæver uimodståligt.
Fin skive og et værdigt suplement til de mere kendte udgivelser fra de sidste år.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem