Albumanmeldelse

Manual: Lost Days, Open Skies And Streaming Tides

Hold Nu - U$O

Manual

Lost Days, Open Skies And Streaming Tides

Indietronica og ambient for romantikere

Der kan vist ikke herske tvivl om, at Jonas Munk, som er manden bag Manual, har sat sig grundigt ind i 90'ernes shoegazer-scene med navne som Slowdive og Cocteau Twins som særligt åbenlyse inspirationskilder, og det kan høres på dobbeltalbummet Lost Days, Open Skies And Streaming Tides, som er en opsamling af nye og tidligere udgivne numre. På den første cd krydser svævende og rumlige guitarflader klinger med diskrete elektroniske elementer, mens den anden cd lader beatsene vige for en art guitardrevet ambient. Igennem hele Lost Days, Open Skies And Streaming Tides er reverbpedalen trykket godt og grundigt i bund, og den skønt klingende musik kammer nogle gange over i storladen og til tider lidt vel fesen tomgang. Bedst fungerer det på det monumentale 23 minutter lange ambientnummer The River og på det summende indietronica-nummerSummer Haze, mens den absolutte bundskraber må siges at være cover-versionen af Jan Hammers Crockett's Theme.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE