Albumanmeldelse

Cold War Kids: Mine Is Yours

Mine Is Yours - Cold War Kids

Cold War Kids

Mine Is Yours

Mere klarhed, men mindre kant

Oven på den knapt så vellykkede Loyalty To Loyalty, der emmede lige rigeligt af manglende klarhed og uindfriet potentiale, er Nathan Willett og resten af Cold War Kids atter tilbage. Den tilsnigende skizofreni fra forgængeren har imidlertid ikke ført til et galskabens mesterværk i denne omgang. I stedet synes kvartetten at være dulmet af normalitetsfremkaldende medikamenter (Kings Of Leon-produceren Jacquire Kings indblanden?), der nok gør dem mere medgørlige, men undervejs er kanterne så også blevet slebet af i lovlig høj grad. Arcade Fire har hørbart præget gruppen, ikke mindst på nummeret Out Of The Wilderness, hvor Willett ligefrem synger om at gå rundt i vildnisset downtown, præcis som en vis Butler på en endnu ganske ny udgivelse. Cold Toes On The Cold Floor er utvivlsomt det mest vellykkede forsøg fra gruppens side på at lyde som sig selv, og hvis det fjerde album kommer til at bestå af alt det bedste fra de første tre, kan Cold War Kids meget vel gå hen og lave et helt forrygende et af slagsen.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem