Albumanmeldelse

Squarepusher: Ufabulum

Ufabulum - Squarepusher

Squarepusher

Ufabulum

Melodisk orienteret Squarepusher

Engelske Squarepusher har ry for at være en endog særdeles teknisk dygtig musiker og producer, hvilket der herfra ikke skal herske tvivl om. Men som med så mange andre, der gennem tiden har modtaget dét prædikat, er også Squarepusher jævnligt blevet beskyldt for netop at være for teknisk, og det er han måske nok også, hvis indgangsvinklen til den elektroniske musik er funktions-techno eller Eurodance. Men nu findes der jo også andre indgangsvinkler – heldigvis.

Lad det være sagt med det samme; også på dette album skinner de tekniske kvaliteter tydeligt igennem, men samtidig bydes der også på en pæn mængde melodiske idéer, som ikke alene fungerer godt på egen hånd, men også, i det samlede forløb, skaber en fin dynamik i forhold til de i Squarepusher-sammenhæng efterhånden ganske velkendte drill-programmerede rytmiske eskapader. Her er spor af halvfemser-electronica og halvfjerdser-kosmos, af breakcore og 8-bit poststep – og egentlig ikke så megen finpudset jazz, som de værste kritikere ofte ynder at klage over.

Jeg klemmer mig op på fem stjerner, for jeg synes faktisk, at Ufabulum placerer sig i den bedste ende af Squarepushers udgivelser. Det er både koldt, maskinelt og til tider temmelig fluekneppet i detaljen. Og sådan må elektronisk musik også godt være.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem