John Taylor: Kærlighed, død og Duran Duran

Alene den almenmenneskelige dannelsesdimension gør, at det faktisk er de færreste stjerne-selvbiografier, som er ganske uinteressante – uanset om man nu er fan eller ej af hovedpersonen.

Sagt på en anden måde: Har man levet et liv i den berømte overhalingsbane, kan det næsten ikke undgå at generere en vis underholdningsværdi, og har man oven i købet været i stand til at reflektere lidt over hele cirkuset undervejs eller efterfølgende bliver det kun bedre.