Sort tristesse på sort album starter godt, men fader så til forvirrede forløb
Der er noget interessant over formen "lyrisk beretter", som er en rød tråd i Dean Blunts værker af lo-fi, typisk langsom, eksperimenterende musik, der til tider kan kaldes indie, til tider elektronisk. Med en nærmest talende, lettere reflekterende stemme, der i hans tilfælde får karakter af en ensom
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt eksklusiv indhold på Gaffa.dk
First month for DKK 1 — Thereafter only DKK 33/month.
- Adgang til eksklusive interviews med topmusikere
- Adgang til anmeldelser af de vigtigste koncerter
- Adgang til over 20.000 musikanmeldelser
- Rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem
