Koncertanmeldelse

Overbevisende Bersærkergang fra stilhed til storm

Bersærk

DR Koncerthuset, Koncertsalen

Tak til Bersærk for på 10 år at have tilføjet et vigtigt kapitel til dansk rockhistorie

Arkivfoto

Bersærk fejrede sit 10-års jubilæum i aftes i umetalliske, finkulturelle omgivelser, hvor forsanger Casper Popp retorisk måtte spørge ”hvor fanden er Phillip Faber, når man har brug for ham!?” DR Koncerthuset havde angiveligt Casper Roland Popp (og måske en stor del af publikum med heavy-badges på rygveste?) aldrig været i før, men Bersærk blev et tiltrængt skud energidrik i det mere mainstream kulturtempel.

Bersærk lagde ellers stille fra land.

Tilbagelænet og komfortabelt på taburetter leverede bandet en nærmest akustisk, men meget stemningsfuld intro af musik i ny indpakning. Trods de bløde akkorder og de forsigtige trommer var der en vanlig understrøm af dystopi og bloddryppende tekstunivers fra den kendte, nordiske folke- og stammemusik. En spænding og sitren i luften bredte sig som lå de ulve, Bersærk så ofte synger om, blot og slumrede, inden de viste tænder og bed til.

Og først fra fjerde nummer i ”Tryk avler modtryk” blev der for alvor fyldt brænde under kedlerne. Bandet kom op at stå. Simon Gleerup Meiner skiftede over til rocktrommesættet, som bedre kunne tåle nogle præcist afleverede tæsk. Den overbevisende Bersærkergang fra stilhed til storm udnyttede det storslåede koncertrums akustik og stemning fuldt ud, mens alt lå badet i et afsindigt flot lys.

Publikum tænkte flere gange ”til helvede med sæderne” og var oppe at stå på en måde, så det nærmede sig den 10-årshyldestfest, som Bersærk kun må have kunnet drømme om.

Bassist Jens Moss Thorsen tog endda på et tidspunkt turen op og ned ad rækkerne, efterhånden som symbiosen band/publikum nåede flere ekstatiske højdepunkter:

I ”Cyklus” med den catchy slaglinje ”vi stopper her!” mærkede man bandets bundsolide sammenspil og erfaring fra de 10 år, hvor de startede ud med inspirationer fra den tunge 70'er-rock, hvorpå de rensede lyden fra alenlange guitarsoli og skabte en egen, unik lyd på den danske rockscene, hvor der mere er tale om en art gruppesoli.

I aftes viste de igen, at de er et fremragende liveband med et fint bagkatalog med en ep, et dobbelt livealbum samt tre fuldlængde album i bagagen. Ikke mindst i 2020 udkom det anmelderroste album SOL, der blandt andre på denne anmelders indstilling kastede ”GAFFA-Prisen 2021” af sig for ”Årets Danske Hardrock/Metal Udgivelse”.

I den tungt afleverede ”Balders bål” viste Bersærk, at (meget) hævi fungerer fint på dansk, når Bersærk så befriende bruger muddersmålet til andet end at få hjerte til at rime på smerte.

Og hen mod slutningen fik mit eget, personlige hit ”Blod & stål” også sin sejrsgang med sin dynamiske opbygning af indre spænding til vild forløsning.  

Rejsen gennem Bersærks musikalske univers, endda med de stille nyfortolkninger fra start, må også have været en (foreløbig) krone på værket for Lars Evers, ophavsmand, guitarist og manden bag en stor del af teksten og musikken – samt for medstifter Casper Roland Popp, som i front har en af dansk rocks helt store stemmer, der er definerende for Bersærks helt egen lyd.

Tak til Bersærk for på 10 år at have tilføjet et vigtigt kapitel til dansk rockhistorie, der vel havde en form for kulmination i aftes, uagtet der må være flere spændende kapitler forude.

 

ANNONCE