Danskernes favorit sortseere jager et blødere udtryk, men mister den skarphed der har holdt dem så godt kørende
Få bands er så stilsikre som White Lies. Deres mørke indierocklyd, trækkende tunge veksler på Joy Division og 80’ernes dystre synth, har strakt sig over 16+ år og seks album uden slinger i valsen eller mange skridt væk fra den velprøvede opskrift.
Så meget desto mere fair nok, at de på Night Life ryster posen med mol-toner lidt. Lige så ærgerligt er det, at de vælger den samme retning som landsmændene i Wolf Alice og har valgt 70’ernes bløde(re) rock som et mål værd at sigte efter.
VIL DU LÆSE VIDERE?
Første mdr. 1 kr. - ingen binding.
- Eksklusive interviews med topmusikere
- Anmeldelser af alle de vigtigste koncerter
- Over 20.000 albumanmeldelser
- Nordisk medlemskab - adgang til al indhold på GAFFA.se & GAFFA.no
- Rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem
