x

CS Nielsens turnédagbog fra danske fængsler – kapitel 3: Nyborg

CS Nielsens turnédagbog fra danske fængsler – kapitel 3: Nyborg

Tour-dagbog 3 – Nyborg Statsfængsel:

Jeg er tilbage i hjemlige omgivelser i min lejlighed i Århus. Jeg har brugt det meste af dagen på at reminiscere over de mange indtryk, som de tre foregående dages fængselsbesøg og optrædener har givet mig.

Jeg har lige læst Erik Jensens glimrende og dybsindige anmeldelse – eller snarere essay – i Politiken om tre andre ”fængselskoncerter”, som fandt sted de selv samme dage et andet sted i landet … Jeg er just blevet inspireret til at sætte den legendariske live-optagelse fra Folsom Prison på anlægget: Cash som i Johnny, om jeg må be’ – ikke som i smart event-forretning! ”This show is bein’ recorded for an album release on Columbia Records, and you can’t say’ hell’ or ’shit’ [bleep!] or anything like that!” som han drævede det dengang i 1968, og connectede selvfølgelig som bare fanden [bleep!] med alle de dæmoniserede, glemte og hengemte indsatte, som hørte ham. Pladen og manden connectede også, viste det sig snart, uden for murene med stort set alle musikelskere i alle aldre og på alle sociale niveauer – praktisk talt verden over. Og han connecter stadig, hvis man ellers kan få øje på ham midt i hele det enorme Cash-circus som siden mandens død har truttet og spruttet endeløse rækker af opsamlings-cd’er, dvd’er, bøger og Hollywood-produktioner, kopibands, teaterstykker, politisk propaganda (fra alle fløje) og profitabelt plattenslageri ud til højre og venstre til ingen verdens nytte…

”John Henry said to his captain, a man ain’t nothin’ but a man” At connecte, at kommunikere, at røre menneske til menneske er vel den ypperste og mest meningsgivende opgave og belønning, en musiker møder. Farer som ligegyldighed og overfladiskhed lurer altid om hvert et hjørne, men de gange det lykkes – når ”den er der” – når det kommunikative møde mellem afsender og modtager transcenderes til højere instans end begge disse, så er det, at det er det hele værd. Netop sådan var mine oplevelser af at afholde koncert i et fængsel. Nyborg Statsfængsel, hvor vi spillede i går var ingen undtagelse. Vi spillede her to koncerter da visse af fangerne (grundet smuglerrisici) ikke kunne føres sammen. De var knapt så velbesøgte som koncerterne i Herstedvester og Vridsløselille, men responsen var lige så udelt positiv: ”This is like Christmas to us – and you are like Santa Claus!”, som en østeuropæisk narkosmugler med et skævt smil konstaterede.

Mads Aabo Jensen kunne desværre ikke være med os i Nyborg; til gengæld trådte Mr. Backdoor Red, Jesper Folke Olsen behjælpeligt til med sin gamle Levin-guitar og hjemmesvejsede national dobro. Jesper er en ydmyg mand og en stor musikalsk åndemaner. Da jeg for år tilbage første gang hørte en demooptagelse af hans version af ”John Hardy Was a Desperate Little Man”, troede jeg ikke mine egne ører – at denne mand er pæredansk og ikke har trådt sine musikalske barne-cowboystøvler i Mississippi-deltaet, kan være svært at tro. I går leverede han bl.a. ”Columbus Stockade Blues” og Blind Willie McTells ”Broke Down Engine”, så det var en fryd. Og publikum fulgte ham hele vejen: ”Like a broke down engine I ain’t got no drivin’ wheel” – de var helt med! Også Kaspars hjertegribende version af Ryan Adams’ hjemve-hymne ”My Sweet Carolina” modtog de med anelsesfuld genkendelse og tavs forståelse.

Ligesom de foregående steder lovede vi både de indsatte og personalet, at vi naturligvis ville komme tilbage. Og det er sikkert og vist. Egentlig ikke på grund af en eller anden velgørenhedstrang, men snarere pga. selvisk grådighed: det var nemlig dem i langt højere grad end os, som delte ud af sækken med gaver. Jeg føler mig i hvert fald meget rigere og klogere efter de sidste tre dage. Efter en livsbekræftende dannelsesrejse ind i musikkens væsen, til dér, hvor mørkets hjerte møder mit eget.

”No more cold iron shackles on my feet – I’ll fly away”

CS Nielsens hjemmeside

CS Nielsen på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA