x

Else Torp: Jeg tænkte ikke så meget på Nick Cave-myten

Else Torp: Jeg tænkte ikke så meget på Nick Cave-myten

Nick Cave havde længe været fan af hendes og Theatre of Voices’ fortolkninger af den klassiske komponist Arvo Pärt. Else Torp havde sågar – lidt i sjov – givet ham et album med sin autograf på. En dag, nærmest ud af det blå, kontaktede Nick Cave hende og fortalte, at han havde en sang, som han gerne ville have hende til at synge. Og sådan endte Else Torp i Paris for at indspille duetten ”Distant Sky” med en af rockens mastodonter på hans nye, meget roste album "Skeleton Tree".

Hvordan havde du det på vej til Paris?

– Jeg tænkte ikke så meget på Nick Cave-myten. Jeg tænkte mere på, at jeg havde fået en opgave, som jeg var meget usikker på, om jeg kunne løse ordentligt. Jeg var pænt nervøs.

Hvordan var det så at arbejde sammen med Nick Cave and The Bad Seeds?

– Det var godt. De havde gjort sig meget umage for, at jeg skulle bare føle mig tilpas og hjemme. De var utroligt åbne, hjælpsomme og søde. Det var meget professionelt.

Hvordan vil du beskrive Nick Cave?

– Utroligt professionel og venlig. Det er klart, man kunne også godt mærke, at han var… han virkede følelsesmæssigt udmattet. Han gik til og fra. Jeg snakkede mere med Warren (Ellis, red.). Men han var meget opmærksom: ”Står dit nodestativ ordentligt?” og ”Hvad kan vi gøre for dig?”. Han var utroligt omsorgsfuld.

Men du kunne godt mærke på ham, at han var noget påvirket af det hele?

– De virkede alle sammen udmattede. Sådan følelsesmæssigt udmattede. Det kunne man godt mærke.

Hvor lang tid tog det at indspille sangen?

– Det tog ikke voldsomt lang tid. Først så snakkede vi den igennem. Eller jeg nynnede den igennem for dem, og så vi sad møjsommeligt, Nick, Warren og jeg, og gennemgik sangen og teksten. Vi tog den nogle gange, men det var faktisk ikke så mange gange. Fordi de syntes, det fungerende.

”Distant Sky” kommer på et tidspunkt, hvor man er blevet trukket gennem en række tunge emner, som sorg, afmagt og fortvivlelse. Hvad er tematikken i sangen?

– Både instruktøren, Andrew Dominik, og Nick har forklaret, at det er vendepunktet – både i filmen (dokumentaren "One More Time With Feeling", red.) og på albummet. Man er på en måde kommet gennem smerten og ud på den anden side. Det vender mod lyset. Det var derfor, Andrew valgte at filme sangen i farver. Det skulle være der, hvor tingene forandrede sig, og håbet kom igen.

I ”Distant Sky” synger du ”Soon the children will be rising/ This is not for our eyes”. Hvad betyder det?

– Jeg synes, det skal have lov til at stå for sig selv. Alle, der hører Nick Caves tekster, skaber deres egne billeder. Jeg tror, alle, der har oplevet stor sorg, relaterer til hans situation og kan bruge teksterne til bearbejde deres egen sorg.

Hvilke tre Cave-sange er dine yndlingsnumre med ham?

– Den, jeg har hørt mest de sidste par dage, er ”Girl In Amber”. Jeg synes, den er helt vild formmæssigt. Man bliver helt søsyg. Han ophæver hele tiden det faste mønster. Samtidigt med, at sangen hele tiden skrider videre lige så langsomt.

– Jeg kan også godt lide albummet ”Push The Sky Away”. Især ”Jubilee Street”. Det er ligesom at læse en Edgar Allan Poe-fortælling. Han får kogt en historie ned til få vers, men samtidigt føler man, at man har set en hel spillefilm.

– Og ”Into My Arms” fra "The Boatman's Call"-albummet. Den er virkelig god.

Else Torp optræder med sin gruppe Theatre of Voices og Århus Sinfonietta i en hyldestkoncert til den afdøde danske komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen i Aarhus den 24. september og i København den 26. september.

Du kan lytte til Else Torp og Nick Caves duet "Distant Sky" herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA