Derfor var Stig Møller fra Steppeulvene en legende

Klaus Handsome er sanger og sangskriver og blandt andet kendt for sangen ”Fucking Crazy Times”, og for at være inspirationskilde til Peter Sommers sang ”Tigger”

Den danske folkesanger og rockmusiker Stig Møller stemplede efter et begivenhedsrigt og et til fulde levet liv ud mandag eftermiddag den 18. maj. Han blev 80 år gammel.

Stig Møllers virke breder sig over mere end seks årtier, og hans indflydelse på dansk musik specielt i 60’erne og 70’erne er indlysende, så indlysende at Stig allerede for mange år siden kunne tituleres ”en sand musiklegende”.

Stig Møllers musikalske karriere startede som folkesanger i midt-1960'erne, hvor Ekstra Bladet kaldte ham ”Danmarks Donovan”. Det var en periode, som udstyrede den unge Stig med alskens musikalske inspirationer, inspirationer i form af møder med blandt andre Bert Jansch, Ritchie St. John og ikke mindst Paul Simon, som Møller blev ven med. På en klubturné i Danmark bestående af otte gigs var det Paul Simon, som varmede op for Stig, men Møller lærte tricks af ham og de andre internationale artister, som cirkulerede ud og ind af impresario Walther Klæbels spillested Las Vegas, som var en meget populær folkesangerklub i København.

Paul Simon tog senere Stig med til London, hvor det var Møller, som varmede op for ham på klubberne, og det var netop på denne tur, at Stig kuriøst nok oplevede Simon modtage en telefax fra USA, hvori der stod at ”The Sound of Silence” var blevet et hit, og at han straks skulle rejse hjem.

Møller rejste også hjem, og efter at få en pladekontrakt med Metronome, hvor han blandt andet udgav et par singler med Thøger Olesen-oversættelser, hvis indhold ikke tiltalte ham, så derfor tryglede han over en længere periode selskabet om at bruge det sidste af sin kontrakt på at indspille og udgive et album med sange af ham og sangeren og tekstforfatteren Eik Skaløe. Til sidst lykkedes det at få Bent Fabricius-Bjerre, som ejede Metronome, overtalt til at give bandet chancen, og på tre dage fik de otte originale numre klappet ind og mixet færdige. 

Bandet kaldte sig Steppeulvene efter en Herman Hesse-roman, og pladen med det ikoniske cover blev kaldt Hip. Ud over Eik Skaløe og Stig Møller bestod bandet af trommeslager Preben Devantier samt bassist Søren Seirup.

Hip udkom i juni måned 1967 og fik kæmpe betydning for fremtidige rock- og beatorkestre, blandt andre Gasolin', som efter at have lyttet på Eiks inspirerende tekster og Møllers fængende melodier besluttede sig for at skrive på modersmålet og ikke, som hidtil, på engelsk. Pladens betydning på den lange bane illustreres desuden smukt ved, at Foreningen af Danske Musikkritikeres musikpriser fra 2003-2022 slet og ret hed Steppeulven. Steppeulvene fik selv foreningens ærespris Pionerprisen i 2015.

Læs også: Steppeulvene-interview 2015: På sporet af historien

Hip solgte ikke i andet end et par hundrede eksemplarer i sin samtid, men over årene stod det mere og mere klart, at pladen havde haft enorm betydning, og i 1988 modtog gruppen en sølvplade for 25.000 solgte eksemplarer, et tal som sikkert kan fordobles anno 2026.

Eik tog allerede i 1968 til Indien og døde, og dermed var og blev Hip den eneste udgivelse, vi fik fra Steppeulvene.

I 70’erne gik Møller solo, samtidig med at han deltog på et hav af indspilninger med forskellige bands og solister, havde sit eget band, Stig Møller Band, lavede teater, og samtidig fik han lært Niels Skousen at spille lidt guitar, hvilket bevirkede dansk rockmusiks næste ikoniske album Herfra hvor vi står fra 1971 med Skousen og Ingemann, hvor Møller også deltager på guitar og kor.

Det blev til tre Stig Møller-soloalbum i 70’erne, det sidste af disse, Til dig, blev Medley Records’ allerførste udgivelse og havde Kim Larsen og Poul Bruun som producere, og Møller havde et gedigent hit med sangen ”Sommerskoven”. I øvrigt har samme Larsen krediteret Stig for at lære ham at skrive sange i tre akkorder. De to lavede gennem 1970’erne forskellige konstellationer af bands, blandt andet Sylvesters Jukebox og mest kendt Starfuckers, som i 1978 fik stor succes med pladen Vogt Dem for efterligninger, et album som Møller, Larsen, Ole ”Frø” og de andre venner indspillede live, og hvor han bidrager med sangene ”To sjæle” samt ”Gør mig varm”.

I 1980'erne kastede Stig Møller sig over den mere spirituelle side af livet og begyndte at lave new age-musik, og det blev til to albums, først Seven Keys, som entrerede hitlister i Canada og Japan. Det andet album i genren, Forest Walk med ham og Peter Bastian, solgte stort i Danmark.

I 1994 udkom så albummet Sikken dejlig dag, Møllers måske bedste album, der blandt andet indeholdt flere af Skaløes ubrugte tekster, som Møller skrev musik til. Her kan nævnes den afro-inspirerede ”Palmetræet”, hvor han synger duet med Kim Larsen, og ”Jeg er havren” som rocksang og i duet med Lars H.U.G. Pladen havde også et hit, som nu er blevet en klassiker, nemlig titelmelodien – en sang, der naivt og insisterende beder os om at tage solen med i vores hjerter, når vi møder livet. Danskerne tog sangen til sig, og det positive statement høres ofte gengivet i almindelig samtale i det ganske land.

Den sidste studieudgivelse med Stig Møller er albummet Livet gror og det er skønt fra 2001, et kombineret studie- og livealbum, hvor Møllers nære ven Peter Ingemann også medvirker med egne sange.

Stig Møller var efter coronaen ret svækket, og selvom han kom sig, og spillede live næsten til det sidste, er det de sidste par år gået gradvist ned ad bakke med helbredet, og mandag den 18. maj ved 17.00 tiden var tanken tom, og Stig gik roligt ind i lyset, og gud ved om han ikke er blevet budt velkommen af vennerne, der allerede er gået i forvejen. Jeg slutter dette beskedne og ikke fyldestgørende skriv af med et Stig Møller-citat fra sangen ”Det at være”: ”Det at være, det at lære, det at gi’, det gør dig så fri”.

Et kraftværk i dansk musik har forladt os, og vi sidder nu taknemmelige tilbage.