Brit Awards: Her er alle vinderne

Brit Awards: Her er alle vinderne

I går aftes dansk tid var det tid til den 37. udgave af Brit Awards, som blev afholdt i The O2 i London. Det blev ikke et Adele-show, som Grammy-uddelingen skulle vise sig at blive, men faktisk kun dobbeltsejre som det maksimale udbytte. David Bowie vandt to posthume priser, og sangeren Rag’n’Bone Man vandt ligeledes to priser. Derudover vandt de festivalaktuelle Emeli Sandé, The 1975 og A Tribe Called Quest alle en pris. Drake og Beyoncé vandt bedste udenlandske artister inden for deres respektive køn.

Der var også masser af optrædener til aftenens show: Little Mix, Bruno Mars, Emeli Sandé, The 1975, Chris Martin (hyldest til George Michael), Katy Perry med Skip Marley, Skepta, The Chainsmokers med Coldplay og Robbie Williams. Mest bemærkelsesværdigt var Ed Sheeran med hjælp fra grime-sensationen Stormzy, som du kan se i bunden af nyheden.

British Male Solo Artist: David Bowie
British Female Solo Artist: Emeli Sandé
British Group: The 1975
International Group: A Tribe Called Quest
British Breakthrough Act: Rag’n’Bone Man
Critics’ Choice Award: Rag’n’Bone Man
British Album of the Year: David Bowie – “Blackstar”
British Single of the Year: Little Mix – “Shout Out to My Ex”
International Male Solo Artist: Drake
International Female Solo Artist: Beyoncé
British Video: One Direction – “History”
BRITs Global Success: Adele
BRITs Icon Award: Robbie Williams


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA