Millennium: En koncert i filmmusikkens tegn på Spot Festival

Millennium: En koncert i filmmusikkens tegn på Spot Festival

Spot Festival 2017 er nu officielt i gang. Hvor mange andre af de aarhusianske gæster er startet ud med at rocke i natten med en måske mere ungdommelig fanskare til TÅRN eller The Attic Sleepers, så indfandt GAFFA sig i Musikhuset for at høre Danmarks underholdningsorkester og The Danish Filmharmonics fortolke filmkomponist Jacob Groths musikalske repertoire.

Man må unægteligt sige, at bookingen af netop denne konstellation kan forekomme pudsig. På en festival som Spot, der især er skabt til den unge og fremstormende musikscene og bliver set som et sted, hvor nye artister kan folde sig ud, ville det i nogens øjne måske virke en smule for tilbageskuende og nostalgisk at inkludere denne særprægede konstellation i programmet. Men måske har det netop været for at opveje en misbalance i det demografiske eller blot rent musikalske segment og dermed være medvirkende til at tiltrække et bredere publikum. Måske er der alligevel plads til den gamle scene, den klassiske scene, i al denne tids higen efter ungdommelighed og festivalernes skræk og bævren for alt, der ikke kan kaldes moderne. Og på trods af at aftenens arrangement ikke kan påtage sig disse klæder, fortjener det måske alligevel af netop denne grund deres plads.

Aftenens arrangement skydes i gang af komponistforeningen DJFBA, der fremhæver vigtigheden af at anerkende den komponerede filmmusik, der tit og ofte må stå i skyggen af resten af produktionen. Men i aften skal vi ikke snydes, og derfor leveres en række af Jacob Groths mest anerkendte stykker under koncerttitlen ”Millennium”, da det var netop på denne Stieg Larsson-trilogis filmatisering, at Groth scorede sit internationale gennembrud. Det er også disse stykker, orkestreret lægger ud med at spille. Der er altså ikke lagt i kakkelovnen til nogen kronologisk etapeserie. Det er Groths selvudvalgte stykker fra hans karriere, der sættes sammen i aften, og derfor er vi som publikum overladt fuldstændig i hans og dirigent David Firmans varetægt. Det er ærligt talt svært at udpege sammenhængen i sammensætningen af stykkerne, dog er de danske tv-serie-kompositioner gemt til sidst. Vi får hele orkestrets muskler at føle i Stieg Larssons tegn, og et pudsigt valg er det at lade musikken akkompagneres af lydløse klip fra de enkelte film. Billedligheden er tilsyneladende vigtig i Groths optik, ulempen er blot, at det fra tid til anden afleder opmærksomheden lidt for meget fra det ellers velspillende orkester. Men hatten af for at prøve at servere en biljagt hen over symfonierne.  

Nogle af symfonierne flader lidt ud og bliver ensformige, dog skinner der en klar og spændende styrke i symbiosen mellem klassisk og rytmisk musik, når Groth himself svinger den elektriske guitar og giver strygerne og blæserne modspil. Allerbedst nås disse kontraster i ”Dead Man Down”-soundtracket, hvor de enkle riffs svarer violinerne i atmosfærisk harmoni. Til sidst glider spektaklet over i de ganske kortfattede serie-stykker fra ”Krøniken”, ”Rejseholdet” og ”Ørnen” med Misen på vokal. Mest vellykket bliver det dog med ”Taxa”, hvor trommerne hele tiden er på grænsen til at stjæle billedet uden at gøre det. Ganske formfuldendt.

Alt i alt udfoldede et spændende projekt sig denne aften i Musikhuset, og det var rart at blive mindet om, hvad musik også kan være. Og at det ikke behøver at indebære nye læderjakker og et par alt for hvide Adidas.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA