x

Iron And Wine – den bløde far til fire

Iron And Wine – den bløde far til fire

”Hallo!” lyder det fra en lille pige i den anden ende af røret. Det var egentlig den amerikanske folk-sanger Sam Beam, GAFFA havde ringet op, og det er først, da vi spørger pigen, om hendes far er hjemme, at kontakten til sangeren, der opererer under kunstnernavnet Iron And Wine, bliver formidlet.

– Det må du undskylde, indleder sangeren, det er et galehus herhjemme. Sam Beam har et par dage fri fra den turné, der følger i kølvandet på hans seneste album "The Shepherd’s Dog", der udkom i oktober. Selv om sangeren beskriver hjemmet i ”middle of nowhere” Austin, Texas som et galehus, taler han i et usædvanligt roligt stemmeleje, men nu er Beam også en blød mand, og det er han ikke flov over at vedkende sig. Endda så blød, at han ikke nænner at klippe det hår og skæg, der indrammer hans ansigt.

Musikalsk er Beam også den afdæmpede og hyggeonkel-agtige type, der synes perfekt til at udfylde det hul, som Elliott Smith (i ballade-humør) efterlod. Indtil videre står Iron And Wine fadder til tre album, en håndfuld ep’er og diverse bidrag til soundtracks og compilations siden 2002. På trods af det flittige arbejdstempo var Beam i starten af karrieren ikke 100 procent dedikeret til musikken, da han samtidig underviste i Film and Cinematography på Miamis International University of Art & Design. Han fortæller:

– Jeg kan ikke huske præcis, hvornår jeg besluttede, at musikken skulle være mere end blot min hobby, men jeg kan huske, at der var en periode, hvor jeg både underviste og arbejdede på min musik, og hvor begge dele tog så meget af min tid, at jeg var nødsaget til at vælge. Og så var det nu engang bare sjovere at lave musik, og det virkede også, som om folk omkring mig var mere interesserede i den musik, jeg lavede, frem for mit lærerarbejde.

Danser som en ægypter
Når du kommer hjem fra en turné, har du så masser at gaver med til ungerne og hiver dem med i zoologisk have for at kompensere for, at du er væk i længere perioder, eller prøver du at undgå at gøre et stort nummer ud af, at du har et anderledes job end andre fædre?

– Jeg burde nok have flere gaver med hjem til dem, men det er faktisk ikke så tit, jeg er på turne. Selvfølgelig er det underligt at rejse væk fra dem, men jeg ønsker ikke, at de skal føle, jeg har et unormalt arbejde, og de skal heller ikke overforkæles, bare fordi jeg rejser lidt.

Kan dine børn lide din musik?
– Det vil jeg tro, men det er ikke ligefrem, fordi jeg spiller det for dem. De er mere til sådan noget musik, man kan danse til, så de vil helst høre radio. Vi hørte faktisk "Walk Like An Egyptian" (The Bangles-hit, red.), inden du ringede.

Lærte du dem så ægypter-dansen?
– Ja, og de var meget bedre til det end mig. Musikken i radioen er faktisk også dér, jeg hører mest musik, bortset fra når jeg kører i bil eller vasker op, så bestemmer jeg selv.

Hvorfor valgte du at flytte fra Miami til Texas?
– Det var min kone, der bestemte det. Hun har familie her og med fire døtre (den ældste er ni år og den yngste syv måneder, red.) har hun brug for en hånd herhjemme, når jeg er på turne. Jeg elsker godt nok Miami og savner stranden og hele den latinamerikanske feeling, men det er min kone, der bestemmer, og så er det også billigere at bo her.

Vil ikke vække børnene
Hvad er næste kapitel for Iron And Wine, indspilningsvis?

– Jeg har det bedst i studiet, og jeg har stadig en stak sange, der er klar til at blive indspillet, så det varer nok ikke længe, inden der kommer noget nyt. Ellers har jeg et projekt med bandet Califone, men jeg ved ikke, hvornår vi bliver færdige med det.

Kommer vi til at høre en opfølgning på "In The Reins"-ep’en, du lavede sammen med Calexico?
– Det var en engangsforestilling, men man skal aldrig sige aldrig. Joey Burns og Paul Niehaus fra Calexico hjalp faktisk til på The Shepherd’s Dog, og jeg har på fornemmelsen, at vi altid kommer til at arbejde sammen på et eller andet plan. Især fordi de virkelig har inspireret mig med deres frisind og legesyge, hvilket jeg også synes kan høres på mit seneste album.

Du virker som en meget venlig og afbalanceret mand, men der må vel være noget, der får dig op i den røde zone?
(Et genert grin lyder). – Jeg ved snart ikke, men der er da meget politik, og menneskene bag, der gør mig irriteret, men det er sjældent, jeg bliver rigtig sur. Jeg prøver at få lidt vrede med i musikken, men det er ret svært, eftersom min stemme ikke er særlig stor, og så vil jeg jo heller ikke vække børnene, når jeg sidder og skriver sange om aftenen.

Iron And Wine kan opleves på VoxHall i Århus den 21. januar og i Lille Vega i København den 25. januar

Diskografi
The Shepherd's Dog
(Sub Pop Records / A:larm Music, 2007)
Our Endless Numbered Days
(Sub Pop Records / A:larm Music, 2004)
The Creek Drank The Cradle
(Sub Pop Records / A:larm Music, 2002)

Iron & Wines hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA