NorthSide-talsmand om årets program: – Vi er vendt tilbage til de gamle dyder

NorthSide-talsmand om årets program: – Vi er vendt tilbage til de gamle dyder

NorthSide har netop offentliggjort sit fulde program for 2018, og i den forbindelse har vi fået en snak med talsmand John Fogde om blandt andet, hvad han selv synes om årets program, hvem han ærgrer sig over ikke at have fået fat i, og hvad Nik & Jay laver på festivalen.

LÆS OGSÅ: NorthSide er klar med det fulde program

Hvad synes du om årets program?

– Vi er virkelig stolte over programmet. Måske er det vores bedste nogensinde, det er i hvert fald højt på listen. Man kan sige, at vi er vendt tilbage til de gamle dyder, hvor vi har et meget homogent program, og hvor der ikke er langt fra lag til lag. Sidste år var lidt usædvanligt, fordi vi havde to altoverskyggende hovednavne, Radiohead og Frank Ocean. Vi øgede også vores musikbudget sidste år fra 18 til 30 millioner, og det skyldtes blandt andet, at vi havde mulighed for at booke netop de to navne. Nu er vi tilbage på de 18 millioner, som er det niveau, vi gerne vil ligge på. Vi har også markant færre danske navne i år. Det er ikke for at sige noget dårligt om de danske kunstnere, der var på plakaten sidste år, men de fyldte meget i det samlede program. Når vi havde så mange på sidste år, skyldtes det blandt andet budgettet, for vi havde jo brugt rigtig mange penge på de to hovednavne og havde også andre store kunstnere på, og så ville vi gerne sikre en vis bredde i programmet og samtidig nogle kunstnere, som kunne trække mange gæster. Og nu har vi lavet snart ni festivaler, og vi får selvfølgelig noget erfaring fra de forskellige år om, hvad der virker.

LÆS OGSÅ: Kommentar: Seks gode ting ved årets NorthSide-program – og én dårlig

Hvad synes du er jeres største scoops i år?

– Vi synes da, at Björk er et scoop. Det er første gang i 25 år, at hun spiller i Aarhus, og koncerten dengang var legendarisk, hvor hun lige havde brudt igennem og spillede i Aarhus Festuge som en del af det såkaldte Kosmopolitan-program (der også bød på blandt andet Rage Against the Machine og et meget ungt Tool i den nu hedengangne Aarhus Hallen i Ryesgade, hvor BioCity ligger i dag, red.). Det er lidt sjovt, for det var netop ånden og musikken fra Kosmopolitan, vi gerne ville bringe tilbage til byen, da vi startede NorthSide. Det er også et scoop, at vi kan præsentere Liam Gallaghers første solokoncert i Danmark. Han oplever lige nu sin største popularitet siden Oasis’ storhedstid. Det handler om, at han har lagt sit Beady Eye-projekt i graven og endelig er sprunget ud som soloartist. At han bruger sit eget navn, at hans soloplade efter min mening er betydeligt bedre end Beady Eye-pladerne, og at han er begyndt at spille Oasis-sange igen betyder rigtig meget, og han er jo altid underholdende og provokerende og god til at komme i medierne.

– Vi er også ret begejstrede over at have fået fat i A Perfect Circle. Vi har jo haft Puscifer på i 2016 (dannet af A Perfect Circles sanger Maynard James Keenan, red.), og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi meget gerne vil have Tool (Keenans mest kendte gruppe, red.) på programmet, men vi havde ikke lige set komme, at A Perfect Circle pludselig blev gendannet, og da vi fandt ud af, at de tog på turne før Tool, gik vi i gang med at snakke med dem. Jeg kan også se på de reaktioner, vi har fået, at A Perfect Circle har flere fans, end man lige skulle tro.

– Dernæst vil jeg også opfordre folk til at kigge på de lidt mindre kendte navne på plakaten, hvor mange ikke tidligere har spillet i Danmark eller kun har givet en enkelt spillestedskoncert. For eksempel Cigarettes After Sex, som er blevet pænt hypede, siden vi bookede dem, og det er vi jo glade for. Gang of Youths fra Australien har jeg personligt høje forventninger til, og så synes jeg, at Mashou’ Leila fra Libanon er et scoop. De er et af de største lokale navne i Mellemøsten lige nu og tager på deres første regulære Europaturné. De blander deres mellemøstlige musiktradition med tekster på arabisk ind i en elektronisk kontekst og har en forsanger, der er erklæret homoseksuel og meget politisk aktiv. De er kontroversielle på hjemmebanen, men har alligevel succes, og så er de bare gode.

Den største konkurrent er i Tennessee

Hvem er du mest skuffet over ikke at have fået fat i?

– Der har faktisk ikke været nogen store skuffelser i år, og det er også en af grundene til, at vi er så glade for programmet. Det er mest skuffende, når der er et navn, vi har forhandlet med længe, og hvor pengene har passet, men hvor aftalen så ender med at gå i vasken i sidste øjeblik af nogle helt lavpraktiske årsager, for eksempel at de ikke kan nå fra Rusland til Aarhus i tide. Vi ville da gerne have haft Kendrick Lamar, men det bliver forhåbentlig en anden gang.

Du nævnte Björk og Aarhus Festuge-koncerten for 25 år siden, og der spillede Rage Against the Machine også. En del af det band er genopstået som Prophets of Rage, men de spiller på Tinderbox, ikke NorthSide. Hvorfor det?

– Der er jo ikke meningen, at vi vil lave en jubilæumskoncert for festugen, vi synes bare, det er et sjovt sammentræf. Vi har været i dialog med Björk i flere år, og hvis vi kunne have fået hende sidste år, ville vi også have sagt ja tak. Vi har også været i dialog med Prophets of Rage, og vores chefbooker Brian Nielsen booker både til Tinderbox og NorthSide (de to festivaler har delvis samme ejere, red.). De har så valgt at begynde deres Europaturné et par uger efter NorthSide, og så passer Tinderbox jo bedre.

Ja, hvad er det egentlig, der gør, at en kunstner ender på en given festivalplakat? Hvis vi tager Liam Gallagher, som givetvis også har været interessant for andre danske festivaler, hvorfor ender han så hos jer? Er det et spørgsmål om at være tidligst ude, om at betale mest, eller om at have en festival, der ligger på det rigtige tidspunkt?

– Det er et større puslespil, men det handler ofte om folks kalendere. Hvis en kunstner eksempelvis spiller i Europa i august, og derfor passer godt til en festival som Smukfest, har vi ikke midlerne til at byde så meget over Smukfest, at kunstneren vil flytte sin Europaturné fra august til juni. Alle de store navne sidder jo og modtager bud fra hele verden hele tiden, og så handler det for kunstnerne og deres management om at sammensætte en turné, der giver mening rent logistisk. Men vi kan se, at vi er nødt til at være ude tidligere og tidligere, så vi har allerede en håndfuld bud ude til 2019 for at påvirke agenterne, så de kan lægge en turné på et tidspunkt, så vi ikke skal ligge i konkurrence med eksempelvis Roskilde, Smukfest eller Heartland. Det handler selvfølgelig også om, at vi har nogle gode relationer til nogle forskellige agenter og managere.

– Vores største konkurrent er faktisk Bonnaroo-festivalen i Tennessee. Den ligger i samme weekend som os og har samme profil, og de stjæler flere navne fra os, end alle de øvrige danske festivaler gør tilsammen. Når vi er interesseret i en given kunstner, henvender vi os til deres agent, men vi skal sende mange mails, før vi eventuelt ender med at give et bud. Hvis vi byder på en kunstner, nævner vi et konkret beløb, og det kan så være, at de vil have et større beløb, og i et sådant tilfælde går der en helt almindelig forhandling i gang, og det handler også om, hvilken dag de vil spille, og hvilket tidspunkt på dagen. Der er også af og til nogle amerikanske navne, der har en langt højere markedsværdi i USA end i Europa, og som er vant til at spille på meget større festivaler, og som vil have tre gange så mange penge, end vi kan tilbyde, og så må vi sige pænt nej tak.

Nik & Jay kan sagtens fungere på NorthSide

Nu nævnte du Björk før – I offentliggjorde hende, før hun havde udgivet sit seneste album, og det er jo et ret afdæmpet og eksperimenterende album. Har I overvejet, at koncerten kan ende med at blive et antiklimaks, for hun er jo i forvejen ikke kendt for at levere greatest hits til koncerter?

– Det er jo en chance, vi må tage, når vi booker et så særegent navn. Det gjorde vi også, da vi bookede Antony med Aarhus Symfoniorkester. Vi kan ikke bede Björk om at komme med en greatest hits-sætliste, og vi har reelt ikke nogen idé om, hvad hun kommer med. Vi er bare overbevist om, at det, hun kommer med, er spændende og interessant og af høj kvalitet, og hvorvidt det bliver en fest eller en lytteoplevelse eller begge dele eller noget helt tredje, det kan vi ikke sige. Vi kan sige, at der er rigtig mange, der gerne vil se hende, og vi forventer, at de får en fed oplevelse. Og vi vil også gerne have, at folk bliver udfordret af denne koncert, og ellers kan de jo gå ud og høre noget andet på festivalen.

Sidste år bød Frank Ocean på en meget lavmælt koncert, som skabte meget blandede reaktioner. Der vidste I jo heller ikke, hvad han kom med.

– Nej, men skal dog lige siges, at han spillede fredag aften, Björk spiller torsdag aften, hvor der måske ikke er det samme behov for en fest med hits. Men Frank Ocean er jo heller ikke kendt som en hitmaskine. Det var en inderlig og personlig koncert. Vi kan godt blive enige om, at det var for lavt, men det hang sammen med det kvadrofoniske lydsystem, han kom med.

Sidste år overraskede I med et stort popnavn i form af Thomas Helmig, og i år er det så Nik & Jay. Hvad laver så poppede navne på festivalprogrammet?

– Vi kan se, at der er rigtig mange i vores publikum, der rigtig gerne vil se de store danske navne. For tre-fire-fem år siden ville vi nok ikke havde offentliggjort Nik & Jay, men efter succesen med Helmig sidste år tør vi godt nu. Det er fascinerende, at der sidste år var nogle, der blev vildt provokerede over at se Thomas Helmig på plakaten, men han gav jo en af festivalens allerbedste koncerter. Der er også nogle, der er blevet provokerede over Nik & Jay, og der kom ligefrem en Facebook-tråd, hvor folk ville sælge deres billetter, fordi Nik & Jay nu kom og ville spille deres hits, og så var festivalen ødelagt, og det forstår jeg simpelthen ikke, for hvis man ikke kan lide dem, er der jo så meget andet musik, man kan se på festivalen, og det gælder jo for alle festivaler. Men i takt med, at vi har offentliggjort flere udenlandske navne, er kritikken også forstummet. For alle kunstnere, vi præsenterer, handler det jo om to ting: Tror vi, det kan fungere på NorthSide, og tror vi, det kan sælge billetter, og det må vi sige klart ja til med Nik & Jay.

Seks ud af de 41 navne på plakaten er en kvinde eller et band med kvindelig forsanger, hvilket giver beskedne 14 procent kvinder på festivalprogrammet. Historier om skæv kønsbalance på festivaler vender tilbage år efter år, om end udbuddet heller ikke er lige. Er det noget, I har fokus på?

– Det har vi i høj grad, og vi må sige, at vi har budt ind på rigtig mange kvindelige kunstnere, der har sagt nej tak til os. Det er tydeligt, at der er stor kamp fra de forskellige festivaler om de bedste kvindelige internationale artister, men vi synes, det ville være ærgerligt at programsætte kvinder, vi ikke mener passer ind, bare for kønsbalancens skyld. Når vi ser på de navne, som publikum ønsker, er der heller ikke nogen fifty-fifty-fordeling dér.

Hiphop kan sælge billetter

Der synes at være lidt mere urban og hiphop på programmet i år, er det noget, I er gået bevidst efter?

– Det handler om, hvad der kan lade sig gøre. Der har været nogle år, hvor vi er gået efter nogle hiphop-navne, der så ikke har kunnet lade sig gøre, men i år er meget så faldet i hak. Og jeg synes også, at navne som Tyler, the Creator og Earl Sweatshirt – hvor sidstnævnte var programsat i 2015, men aflyste i sidste øjeblik grundet madforgiftning – har bevæget sig mere mod en form for mainstream, og de har en markant større crossover-effekt nu end tidligere. Især Tyler er et stort, bredt navn, som kan sælge en masse billetter.

Ja, I har fået Earl Sweatshirt, som aflyste i 2015. St. Vincent aflyste i 2014 af logistiske årsager, og nu kommer hun på Roskilde – burde hun ikke være hos jer i stedet?

– Vi har været i dialog med hende siden dengang, men det med at sige, at hvis man aflyser, så skylder man en koncert, det kan man ikke rigtigt bruge til noget i en forhandlingssituation. Det handler om, at kunstnerne skal have deres turplan til at hænge sammen. Men vi ville da supergerne booke hende igen, i mindre grad fordi hun har aflyst, og i højere grad fordi hun er en superspændende kunstner og har lavet en fed plade igen. Men det må være op til hendes fans at overbevise hende om, at hun skal spille på NorthSide, for vi har i hvert fald gjort vores.

Det er kun to år siden, Beck sidst spillede på NorthSide, er det ikke lidt hurtigt med en gentagelse?

– Det kan man sige, men han har udgivet et nyt og fedt album i mellemtiden, så det bliver ikke de samme sange som sidste gang, og sidste gang spillede han også sent søndag aften, og der var mange, der var taget hjem dér. Så nu får de en ny chance, hvor festivalen jo slutter med et brag lørdag nat. Der er nogle, der siger, der er for mange gengangere på festivalen, men der er altså kun fire: Beck, Dizzy Mizz Lizzy, The National og Queens of the Stone Age.

– Kapaciteten er i øvrigt nogle tusind mindre i år end sidste år, hvor den var 40.000 inklusive frivillige. Vi fik jo en del kritik sidste år for, at folk stod for tæt, og jeg tror, meget af det skyldes den voldsomme regn, men vi lytter jo til kritikken, og når budgettet er lavere, kan vi også tillade os at lukke færre ind. Festivalpladsen er nogenlunde som sidste år, men området hvor Sideshow (med Balkan, burlesque og bondage, red.) lå i 2017, mellem Red og Green Stage, får mere plads i år, fordi det blev en så stor succes sidste år.

Hvordan ligger billetsalget, og regner I med udsolgt?

– Der er udsolgt af fredagsbilletter og meget tæt på udsolgt af lørdagsbilletter. Det samlede salg af partoutbilletter på dette tidspunkt ligger højere end alle tidligere år undtagen sidste år, der som sagt var et helt særligt år – og ja, vi forventer udsolgt.

Hvem er din drømmebooking egentlig – som er realistisk?

– Personligt vil jeg sige The Cure. De ville passe rigtig godt på NorthSide.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA