x

GAFFA-skribent udgiver bog om Nick Cave

GAFFA-skribent udgiver bog om Nick Cave

Den 3. maj udgiver den mangeårige GAFFA-skribent Espen Strunk bogen Himlen over Brighton – Nick Cave på landevejen 2008-2018. En samling af interviews, anmeldelser og reportager med Roskilde Festival-aktuelle Cave, som Strunk har fulgt tæt i mere end 20 år, samt en lang række Cave-fotos taget af den prisbelønnede GAFFA-fotograf Morten Rygaard.

Espen Strunk præsenterer bogen ved et arrangement på Dokk1 i Aarhus tirsdag den 1. maj klokken 16.30. Vi har stillet ham en række spørgsmål om bogen og dens hovedperson.

Det er kun et år siden, Per Reinholdt Nielsen udgav en stor biografi om Nick Cave på dansk – endda en bog, du selv gav en forholdsvis positiv anmeldelse i GAFFA. Hvorfor skal vi have endnu en bog på dansk om Cave?

– Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg betragter Reinholdt – som til daglig er musikbibliotekar i Tårnby – som en glimrende skribent med et skarpt analytisk blik; ikke mindst hans ti år gamle bog om Björk er fremragende. Hvor hans Cave-bog er 400 siders biografi og gennemgang af sangværket, vil Himlen over Brighton noget helt andet. Den er ikke en biografi eller en systematisk værkgennemgang, men derimod en serie øjebliksbilleder af Cave på – og, i enkelte tilfælde bag – scenen gennem de seneste ti år. Koncertrapporter, reportager, interviews med Cave og hans kolleger. Hvortil kommer Morten Rygaards stærke fotos af Cave i samme periode – de er en vigtig del af helheden.

Hvad er det, der gør Cave til så stor en kunstner i dine øjne?

– Det er et stort spørgsmål, for det implicerer også spørgsmålet om, hvad der gør en stor kunstner i det hele taget. Jeg tror, det handler om en evne til at udtrykke personlige og private livserfaringer på en måde, så de giver mening for andre. At veksle egne tab og erfaringer til et udtryk, som andre mennesker kan spejle sig i. Hos Cave specifikt er det også det forhold, at han både er en markant lyriker og en karismatisk scenepersonlighed. Den performative dimension indtager en central plads i rockmusikken – og der er Nick Cave uovertruffen.

Hvis man er ny Cave-fan, der først har opdaget ham for nylig, hvor vil du så anbefale, at man begynder at udforske ham i det omfattende bagkatalog?

– Eksempelvis dér, hvor jeg selv stod på – med 1990’ernes dramatiske rockplader med store, episke sange: Henry’s Dream, Let Love In, Murder Ballads og det afdæmpede mesterværk The Boatman’s Call. Der er heller ikke noget galt i at lade sig betage af Skeleton Tree (det seneste album fra 2016, red.) og så arbejde sig bagud derfra.

Du har interviewet Cave to gange, i 2010 sammen med Jim Sclavunos i forbindelse med udgivelsen af Grindermans andet album, Grinderman 2 (Grinderman var Caves nu hedengangne garagerockgruppe med udvalgte medlemmer af The Bad Seeds, red.) og i 2013 i forbindelse med udsendelsen af albummet Push the Sky Away. Hvordan er han så at tale med på mere eller mindre tomandshånd?

– Fokuseret og begavet.

Din begejstring for Cave skinner igennem hele vejen igennem din bog. Er der slet ikke tidspunkter, hvor han har skuffet, på plade og/eller live?

Nocturama (2003) er kendt som et af de svagere udspil, hvilket nok også er vanskeligt at komme uden om, selvom den har sine momenter. Jeg var aldrig helt blæst omkuld af Grinderman-tingen; selve sangene holdt ikke Bad Seeds-niveau, forekom det mig. Men generelt er værket præget af konsistens og kvalitet. Jeg spurgte engang Lou Reed, hvilke plader i hans bagkatalog, han selv synes ragede op. ”Hey, de er alle sammen kapitler i den samme bog,” sagde han og tilføjede: ”Og du taler med forfatteren, så du kan ikke argumentere imod det!” Måske er det også en meningsfuld optik at anlægge i forhold til Caves plader. Cave befinder sig i mesterklassen – på skuldrene af Dylan, Cohen og Reed – hvor alle facetter af værket, og ikke kun hovedværkerne, er interessant.

Espen Strunk præsenterer bogen ved et arrangement på Dokk1 i Aarhus tirsdag den 1. maj klokken 16.30. Læs mere om arrangementet her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA